Kapitel 3

Tildelingsbetingelser

Bekendtgørelsen: § 1. Der kan ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Stk. 2. I vurderingen af om der er tale om en varigt nedsat funktionsevne indgår 1) at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og 2) at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. § 2. Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold samt ansøgers manglende evne til at færdes jf. stk. 2 og 3. I vurderingen indgår også oplysninger om ansøgers daglige kørselsbehov, og en vurdering af om støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøger selvhjulpen. Stk. 2. I vurderingen af ansøgers helbredsmæssige forhold, jf. stk. 1, skal der lægges vægt på de objektive lægelige fund, lægelige udtalelser, oplysninger om lidelsens udvikling og forværring indenfor en overskuelig tid, ansøgers evne til at færdes, herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet og om der foreligger et særligt skånebehov. Stk. 3. I vurderingen af ansøgers sociale forhold, jf. stk. 1, skal der lægges særlig vægt på ansøgers samlede situation, herunder elementer i ansøgers familie-, erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold, der har betydning for ansøgers funktionsevnenedsættelse og dens betydning for ansøgers daglige kørselsbehov. § 3.

Varighedsbegrebet

13. Efter bekendtgørelsens §§ 1-3 kan der ydes støtte til bil til personer med en varigt nedsat funktionsevne, som under hensyn til ansøgerens behov for kørsel og formålet med kørslen i væsentlig grad forringer evnen til at færdes uden brug af bil.

De hensyn, der indgår i afvejningen af, om der er tale om en varig lidelse er:

- at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og

- at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Støtte til køb af bil efter servicelovens regler kan således ikke bevilges, hvis der kun er tale om et midlertidigt behov for hjælp, fx som led i sygdomsbehandling.

Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er det afgørende, men i hvilken udstrækning funktionsnedsættelsen hindrer, at ansøgeren kan benytte kollektive transportmidler eller i øvrigt dække sit kørselsbehov på anden måde end ved at køre i egen bil. Fx kan ekstrem overvægt ikke i sig selv danne grundlag for støtte. Det vil altid bero på en samlet vurdering af ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold.

Som grundlag for vurderingen af ansøgerens funktionsevne skal der ske en bred belysning af, hvordan ansøgeren rent faktisk klarer sin daglige tilværelse med sit handicap. Denne beskrivelse af ansøgerens funktionsniveau, der er baseret på de sociale myndigheders og ansøgerens egen beskrivelse, sammenholdes med oplysninger om det objektive helbredsmæssige grundlag.

Udgangspunktet for den samlede bedømmelse er ansøgerens egen beskrivelse af den manglende evne til at færdes, suppleret med oplysninger om kørselsformål og ansøgerens sociale forhold.

Ved at fokusere på den enkelte ansøgers funktionsevne kan afgørelsen vedrørende to ansøgere med samme lidelse (diagnose) således godt falde forskelligt ud.

Kommunen er ansvarlig for, at sagen er tilstrækkelig belyst, inden indstillingen afgives til amtskommunen.

Børn

14. For børn må varighedsbegrebet bedømmes særskilt. Generelt er læger tilbageholdende med at bedømme en tilstand hos et barn som varig, dels af hensyn til forældrenes håb om bedring, dels fordi det ofte er vanskeligt at stille en prognose, der rækker længere end blot over en årrække.

Ved vurderingen af barnets funktionsnedsættelse må der tages hensyn både til barnets alder, vækst og udvikling.

Barnets kørselsbehov må sammenholdes med behovet hos andre børn på samme alder og i samme livssituation.

Hvis barnet har en progredierende lidelse, kan der herudover være et særligt hensyn at tage ved både behovsvurderingen og varighedsvurderingen.

Væsentlighedskriteriet

15. For at der kan ydes støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, kræves det, at funktionsevnen i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, herunder

- i væsentlig grad vanskeliggør den pågældendes mulighed for at have fritidsinteresser udenfor hjemmet eller at besøge familie og venner eller

- i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller

- i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at kunne gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Udgangspunktet for vurderingen af de ovenfor nævnte væsentlighedsgrader kræver, at der må ses på ansøgerens sociale forhold sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold. Flere forhold vil således have betydning for den samlede vurdering af væsentligheden af ansøgerens funktionsnedsættelse.

Det afgørende er, at behovet for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstaterede funktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse.

Nedenfor beskrives en række forhold, der hver for sig eller i indbyrdes samspil kan have betydning for den samlede vurdering. Hvor megen vægt, der lægges på de enkelte forhold i en konkret sag om bevilling af støtte til køb af bil, må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Generelt om de helbredsmæssige forholds betydning

16. Formålet med den helbredsmæssige beskrivelse er at tilvejebringe så dækkende helbredsmæssige oplysninger, at det er muligt at vurdere, om der er en sådan sammenhæng mellem beskrivelsen af ansøgerens faktiske funktionsevne og de objektive helbredsmæssige forhold, at det kan forklare det nedsatte funktionsniveau.

Der er ikke fastsat specielle krav til funktionsnedsættelsens art. I almindelighed vil det være en manglende eller stærkt reduceret gangfunktion, der nødvendiggør anskaffelse af egen bil, men det kan også skyldes anden fysisk eller psykisk sygdom.

For eksempel vil personer med svære hjerte- og lungelidelser eller svær astma i nogle situationer kunne opfylde betingelserne for støtte, selv om gangfunktionen er normal.

Især ved progredierende sygdomme som fx leddegigt, muskelsvind, dissemineret sklerose, ALS og Spielmeyer-Vogt, parkinsonisme og Parkinson-Plus sygdomme vil der ofte være behov for en række hjælpeforanstaltninger, hvor støtte til bil kan indgå som en del af den samlede indsats. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke alene ses på det aktuelle behov, men også tages hensyn til den forventede fremtidige udvikling.

17. Støtte på baggrund af en psykisk lidelse vil især kunne være aktuel for meget plejekrævende udviklingshæmmede eller autistiske og psykotiske personer og personer med massive sindslidelser, der har meget vanskeligt ved at benytte kollektive befordringsmidler, selv i følge med andre.

Det er kommunen, som tager stilling til, hvilke helbredsmæssige oplysninger der skal tilvejebringes som grundlag for vurderingen af de objektive helbredsmæssige forhold. Ansøgeren skal selv medvirke til sagens oplysning – der henvises til punkt 113 om borgerens medvirken.

I nogle tilfælde vil en udskrift af sygehusjournal eller et udskrivningsbrev og/eller en foreliggende eller en indhentet generel helbredsundersøgelse være tilstrækkelig for vurderingen af de objektive helbredsmæssige forhold. I andre situationer vil det være nødvendigt med supplerende oplysninger, fx en speciallægeerklæring.

Ved ansøgning om støtte til udskiftning af bil bør der foreligge aktuelle lægelige oplysninger, der objektivt beskriver de helbredsmæssige forhold.

Objektiv beskrivelse

18. De objektive helbredsoplysninger skal danne grundlag for at vurdere, om tilstanden kan betegnes som varig og om behandlingsmulighederne er udtømte.

Det centrale i de lægelige, objektive beskrivelser er funktionsniveauet.

Det er væsentligt med en beskrivelse af den lidelse, der ligger til grund for det nedsatte funktionsniveau, herunder den indskrænkede gangfunktion. Ofte kan en grundlidelse, der er lokaliseret til rygmarv, hjerne eller det perifere nervesystem, have betydning for funktionen i fødder og ben.

19. I årsagsbeskrivelsen bør det oplyses, om der eksempelvis findes:

1) nedsat ledbevægelighed eller instabilitet i benene (fx medfødt hofteskred, slidgigt i hofterne og knæ, lammelse),

2) følger efter amputationer,

3) balanceforstyrrelser, nedsat styring af benene eller kroppen som helhed (fx dissemineret sklerose, parkinsonisme),

4) alment svækkende sygdomme, der giver hurtig udtrætning, (fx hjertesygdomme, lungesygdomme),

5) nervøse lidelser, angsttilstande, autisme, udviklingshæmning,

6) svækkede sanser, (fx synsnedsættelse), eller

7) andre sygelige tilstande som nedsætter evnen til at færdes udendørs og med kollektive befordringsmidler.

Diagnose/prognose

20. Sygdommens diagnose bør anføres, hvis det er muligt. Det er vigtigt, at tilstanden så vidt muligt er diagnosticeret, og at der er taget stilling til behandlingsmulighederne og om tilstanden er varig. Prognosen, herunder specielt med henblik på gangfunktionen, bør vurderes.

På grundlag af relevante helbredsmæssige oplysninger skal det vurderes, om der er sammenhæng mellem sygehistorie og de objektive fund og ændringen i funktionsniveauet, herunder specielt gangfunktionen.

Ved vurdering af omfanget af den konstaterede ændring i funktionsniveauet må der blandt andet tages hensyn til formålet med brug af bil.

Betydningen af den konstaterede funktionsnedsættelse må derfor beskrives i forhold til kørselsformål (arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter), boligens og arbejds- og uddannelsesstedets placering i forhold til kollektive trafikmidler, eventuelle særlige skånehensyn som følge af lidelsens art m.v.

Selvom de helbredsmæssige oplysninger ikke er altafgørende, er der en sammenhæng mellem omfanget af den konstaterede nedsættelse af funktionsniveauet og muligheden for at få støtte til køb af bil. I den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen stilles der således større krav til de helbredsmæssige forholds betydning for ansøgeren ved kørsel til fritidsformål end ved daglig kørsel til og fra arbejde eller uddannelse.

Det bemærkes, at Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner og Den almindelige Danske Lægeforening har aftaler om indhentning af helbredsoplysninger og/eller helbredsattester.

Ansøgerens evne til at færdes, herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet

21. Vurderingen af ansøgerens evne til at færdes er et af de centrale elementer i skønnet over, om en ansøger er berettiget til støtte til køb af bil.

22. Der skal blandt andet være tale om en nedsættelse af gangdistancen, før der kan blive tale om at yde støtte til køb af bil. Dette gælder særligt, når ansøgeren ikke er i erhverv eller under uddannelse.

Der skal i vurderingen af ansøgerens gangdistance tages højde for en række andre faktorer end lige netop gangdistancens længde. En distance som er meget længere end 100 m kan for den pågældende være uoverkommelig at tilbagelægge, hvis den pågældende fx samtidig skal bære på en taske, indkøbsposer og lignende. Hertil kommer, at den pågældende samtidig med den nedsatte gangfunktion også kan have nedsat eller manglende armfunktion, hvilket i nogle tilfælde kan forhindre den pågældende i at komme op i en bus eller at holde sig fast under kørslen.

Til vurderingen af gangdistancen indgår fx også gangfunktionen og skridtlængden, sikkerhed eller usikkerhed i vendinger samt igangsætningsbesvær og evnen til trappegang (op og ned), til at bestige høje trin og til at komme på og af kollektive befordringsmidler.

Der skal også foreligge en beskrivelse af, om gangen foregår med eller uden hjælpemidler, om den er sikker i ansøgerens eget tempo eller om små niveauforskelle, glat føre, herunder fx regnvejr, snevejr eller lignende kan medføre væsentlig øget risiko for fald. I hvor lang tid ansøgeren kan stå og om der er særlige skånehensyn under hensyn til lidelsens art.

Samtidig bør der ses på, hvor lang tid det tager ansøgeren at tilbagelægge distancen. Det er i den forbindelse også væsentligt at vurdere, om ansøgerens lidelse er af en sådan karakter, at der er gode og dårlige dage. Og at ansøgeren således på en dårlig dag vanskeligt kan gå 100 meter, hvorimod han ellerhun på en god dag godt kan gå mere end 100 meter.

Det bør også indgå i vurderingen om den pågældendes balance ved ophold udenfor er udsat for konkurrerende stimuli fra omgivelserne, fx støj og lignende.

Der kan ikke træffes afgørelse alene på grundlag af oplysninger om gangdistancen, og disse bør så vidt muligt være enten lægeligt dokumenterede eller dokumenteret af en ergo- eller fysioterapeut.

Lang afstand til offentlige befordringsmidler kan ikke i sig selv begrunde støtte til køb af bil, men skal indgå sammen med andre faktorer, hvor det helbredsmæssige er det tungtvejende.

Gangdistancen er ikke lige så tungtvejende ved støtte til køb af bil på erhvervs- eller uddannelsesmæssigt grundlag som den er ved bevilling af støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag. Dette som følge af, at der lægges stor vægt på, at den pågældende kan fastholde sit erhverv eller sin uddannelse.

Trætbarhed, udtrætning og skånehensyn

23. Selv om funktionsevnen, herunder gangdistancen, ikke er så betydeligt nedsat, at der umiddelbart er grundlag for at tilkende støtte til køb af bil, vil der i en række tilfælde alligevel kunne bevilges bil ud fra et skånebehov.

Det kan dels være tilfældet, hvis en ansøger godt kan gå fx 100 meter, men hvor dette vil medføre en forværring af ansøgerens tilstand og lidelse. Det kan også være tilfældet i forbindelse med støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag eller til uddannelse (samt i specielle tilfælde til trivselsformål), hvor ansøgeren godt kan komme til og fra arbejde eller uddannelsesinstitution til fods eller med offentlige befordringsmidler, men hvor dette udtrætter ansøgeren så meget, at gennemførelsen af arbejdet eller uddannelsen bliver meget vanskelig.

Dette gælder fx ved visse gigtlidelser, spastiske lidelser, muskelsvind, sclerose, polio og senfølger efter polio, parkinsonisme og Parkinson-Plus sygdomme samt lidelser vedrørende hjerte og/eller lunger (fx svær astma). Bil vil her kunne bevilges, hvis der er en meget betydelig nedsat lungefunktion eller ansøgeren har en hjertelidelse, der forværres ved fysisk anstrengelse.

Ud fra et skånebehov vil der herudover være et hensyn at tage til helt specielle lidelser såsom Tracheostomerede. Det samme gælder mennesker, der lider af fx Ménieres sygdom i meget svær grad.

Tracheostomerede har stærkt øget risiko for luftvejsinfektioner. Børn der er tracheostomerede må ikke være ude ved temperaturer under 4 grader eller i kold blæst. Der skal desuden medbringes en del udstyr, når barnet skal hjemmefra, fx sug, ilt og andet beredskabsudstyr. Herudover kan det være ubehageligt for både den tracheosteomerede og omgivelserne, når tracheosteomien skal renses.

Udover de tracheostomerede kan en lidelse som Ménieres sygdom i meget svær grad bevirke at den pågældende som følge af støjoverfølsomhed, svimmelhed, kvalme og opkast ikke kan gå særligt langt uden at miste balancen.

Det, der kendetegner de ovenfor nævnte lidelser, er, at de pågældende fysisk er i stand til at gå længere end fx 100 m, men som følge af lidelsens karakter kan tracheostomerede pådrage sig infektionssygdomme. Dertil kommer at ansøgere med Ménieres sygdom i meget svær grad kan være ude af stand til at gå som følge af manglende balanceevne.

Selvhjulpenhed

24. Ved vurderingen af om pågældende er berettiget til støtte til køb af bil anlægges en vurdering af, om en bevilling til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøgeren selvhjulpen.

Graden af ansøgerens selvhjulpenhed er et ydelseskriterium blandt mange, der indgår ved den samlede vurdering.

Generelt om de sociale forholds betydning

25. Som grundlag for vurderingen af ansøgerens sociale forhold indgår en række oplysninger om ansøgerens familie, bolig, uddannelse, erhverv, frivilligt arbejde, herunder organisationsarbejde, økonomi, fritidsaktiviteter, oplysninger om kørselsbehovet og om tilgængelige kollektive befordringsmidler og afstanden fra hjemmet til disse samt om muligheden for andre kørselsordninger.

Oplysningerne bør i første række komme fra ansøgeren selv, eventuelt med bistand fra den kommunale sagsbehandler. Det forudsættes, at beskrivelsen af ansøgerens situation foretages af den kommunale sagsbehandler og ansøgeren i fællesskab.

I beskrivelsen af de sociale forhold bør der endvidere tages hensyn til den forventede fremtidige udvikling, således at det sikres, at indsatsen vil have optimal effekt i hele perioden (6 år). Eksempelvis må der tages højde for, at børns behov for at medtage hjælpemidler ændres.

Familieforhold

26. Familiens størrelse og sammensætning kan have betydning for ansøgerens funktionsniveau og dermed behov for kørsel. Det er især ressourcer eller manglende ressourcer hos de øvrige familiemedlemmer, der har betydning i denne sammenhæng. Det kan fx være om ansøgeren er henvist til selv at købe ind m.v., i hvilket omfang en eventuel ægtefælle eller samlever kan bistå, om der er andre personer med handicap i familien, herunder om der er børn med et stort plejebehov. Hvis ansøgerens ægtefælle skal fungere som chauffør, kan det være hensigtsmæssigt med oplysninger om ægtefællens arbejdstider m.v. af hensyn til vurderingen af, om bevilling af støtte til bil kan tilgodese ansøgerens samlede behov for kørsel.

Hvis ansøgeren har behov for hjælp ved ind- og udstigning, bør det klarlægges om ansøgeren kan disponere over fornøden bistand hertil fra andre, eventuelt føreren af bilen.

Ved vurderingen af ansøgerens samlede situation kan ansøgerens rolle i familien - forældrerolle, partnerrolle, m.v. indgå, og med det et hensyn til den øvrige del af familien, så at denne kan fungere på lige vilkår med andre familier på trods af ansøgerens handicap.

Hvis ansøgeren er et handicappet barn, bør det indgå i overvejelserne, om der er andre søskende i familien. En familie med fx to børn der hver morgen skal afleveres i daginstitution, og hvor den ene af forældrene ikke har mulighed for at aflevere, bør bilen have plads til begge børn, så familien og kommunen ikke står i den situation, at det ene barn skal passes, mens det andet barn køres af sted.

En bil bør ses som et redskab for familien til at kunne komme rundt på en forholdsmæssig nem og hurtig måde akkurat ligesom andre familier.

Boligforhold

27. Boligens placering i forhold til afstanden til offentlige befordringsmidler, indkøbsmuligheder, lægebesøg og offentlige kontorer, m.v. indgår i vurderingen af funktionsevnen.

Også boligens etageplacering kan have betydning for den samlede vurdering. Fx kan mange trapper i forbindelse med den daglige befordring m.v., tære så meget på kræfterne, at ansøgerens mulighed for at få dækket sit kørselsbehov uden brug af bil bliver væsentlig forringet.

Der bør tages hensyn til beliggenheden af den bolig, ansøgeren har på tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Støtte til bil kan ikke tildeles alene på grundlag af afstanden til offentlige transportmidler. Bosætter ansøgeren sig langt fra offentlige befordringsmidler har den pågældende, uanset handicap, udgifter til befordring, som den pågældende ikke ville have haft, hvis han eller hun havde boet tæt ved offentlige befordringsmidler.

En person, der pådrager sig et handicap, skal ikke flytte for at kunne få sit kørselsbehov dækket, og således ved flytningen tage hensyn til, hvor der er mulighed for offentlig transport.

Opstår funktionsevnenedsættelsen, efter den pågældende har indrettet sin tilværelse efter den hidtidige formåen, er udgangspunktet, at støtte så vidt muligt skal gives, hvor pågældende bor.

Spørgsmål om boligens placering er særligt relevant i forhold til aldersrelaterede funktionsnedsættelser. Eksempelvis er en nedsættelse af gangdistancen noget alle må forvente med alderen, og derfor noget som den enkelte har mulighed for at tage højde for. Derimod vil det i et normalt alderdomsforløb ikke være forudsigeligt, hvis gangfunktionen helt hører op. Dette kan den enkelte derfor normalt ikke forventes at indrette sig efter. Inden for disse to yderpunkter vil der være en glidende overgang, afhængig af den konkrete situation.

Ansøgeren er som udgangspunkt omfattet af det fri boligvalg. Dog bør den enkelte tage hensyn til sit handicap ved valg af bolig, således at pågældende ikke bosætter sig et sted, hvor det er vanskeligt at få opfyldt sit befordringsbehov, og hvor pågældende altid vil være afhængig af andres hjælp til befordring.

Høj-alder

28. Aldersbetingede funktionsnedsættelser vil for langt størstedelens vedkommende være forudsigelige.

Der er ikke fastsat nogen øvre aldersgrænse for bevilling af støtte til køb af bil. I flere afgørelser er der bevilget støtte til køb af bil til ansøgere over 70 år.

Alderen indgår ikke som et selvstændigt ydelseskriterium, men kan indgå i den samlede vurdering af ansøgerens kørselsbehov. Her kan der ses på, om kørselsbehovet ud fra en samlet vurdering mere hensigtsmæssigt vil kunne tilgodeses ved andre kørselsordninger. Derudover kan der lægges vægt på, at en bevilling til støtte til køb af bil ikke i tilstrækkelig grad vil gøre ansøgeren selvhjulpen.

Der kan således ikke gives afslag alene på grund af alder.

Lav-alder

29. Ligesom der ikke er et høj-alders kriterium for tildeling af støtte til køb af bil, er der heller ikke et lav-alders kriterium.

Der ydes dog normalt ikke støtte til bil til børn, der alene på grund af alder er ude af stand til at gå eller endnu kan køres i klapvogn.

Alle forældre med børn indtil omkring 3-års alderen har behov for at kunne transportere barnet.

Praksis for tilkendelse af støtte til biler til børn ligger derfor som udgangspunkt omkring 3-års alderen. Der kan dog forekomme enkelte undtagelser.

Hvis et barn på grund af sin funktionsnedsættelse fx er væsentlig vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder, kan der tilkendes støtte til bil.

Hvis der fx bruges klapvogn til barnet, kan transport med offentlige befordringsmidler (bus, tog) normalt kun anvendes, hvis barnet selv kan stå eller stå med støtte. Er barnet ikke i stand til at stå med støtte, og der heller ikke er udsigt til, at barnet senere kommer til at stå med støtte, kan der være grundlag for hjælp til bil, og denne situation kan opstå, før barnet er 3 år gammelt.

Urolige børn

30. Ved den samlede vurdering i sager om børn med funktionsnedsættelse er det vigtigt, at se på, om barnet er uroligt eller besværligt at medbringe i offentlige befordringsmidler. Barnet har ikke som sådan noget egentlig bevægelseshandicap, men på grund af forskellige lidelser kan det opføre sig meget aparte, fx ved at råbe og skrige, slå ud efter de øvrige passagerer og lignende.

Urolige børn kan fx være autistiske børn, der har behov for meget overskuelige rammer og en stor forudsigelighed og struktur. I modsat fald bliver de angste og utrygge, hvilket kan give sig udslag i voldsom selvdestruktiv eller udadrettet adfærd. De kan fx spytte på andre, kan ikke fastholdes, slår eller skubber, råber højt uden årsag og/eller rokker meget voldsomt. Forældrene eller andre voksne kan ikke tale børnene til ro eller stoppe denne adfærd. (Se SM C-47-02 – »Ankestyrelsen fandt at en 14-årig dreng med Angelmans Syndrom, hvis evne til at færdes i offentlige transportmidler var væsentlig nedsat af psykiske årsager sammenholdt med hans fysiske formåen og størrelse samt grænseoverskridende aktiv adfærd, fandtes berettiget til støtte til køb af bil. Drengen var 182 cm. høj, vejede 82 kg., var uden sprog med bevægelser efter egen umiddelbar indskydelse, og spyttede folk i ansigtet, pillede ved dem, trak dem i håret, ligesom han kunne finde på at tage sit tøj af. Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret lægelige vurdering af drengens mentale udviklingsniveau som en 1-1/2 årig sammenholdt med, at han i fysisk henseende var fuldt udvokset og så svært styrbar, selv i følgeskab med personer der kendte ham, at kollektive transportmidler ikke eller kun meget vanskeligt skønnedes at kunne benyttes.«)

Andre hensyn

31. Ved en vurdering af om ansøgeren har mulighed for at bruge andre befordringsmidler end egen bil for at komme rundt, kan der også være et hensyn at tage både til andre medpassagerer og til den pågældendes egen følelse af at være aparte eller afstikkende i forhold til omgivelserne. Det drejer sig om tilfælde, hvor ansøgerens lidelse kan være generende for andre medpassagerer. Fx hvor ansøgeren er strubeopereret (tracheostomeret) og derfor har et voldsomt slim problem, eller hvor der med ansøgerens lidelse følger specielle lugtgener. Eller det kan dreje sig om situationer, hvor den pågældendes handicap medfører et stærkt afvigende udseende eller hvor pågældendes handicap medfører handlinger, som sædvanligvis ikke er noget den pågældende ønsker at udføre offentligt, m.v.

Vurdering af kørselsbehovet

Bekendtgørelsen: § 3. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel 1) til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, 2) til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller 3) der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgerens funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse. Stk. 2. Ved vurderingen af om ansøger efter stk. 1, nr. 1, skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og/eller familiens forsørgelse indgår elementer som arbejdets karakter og varighed, arbejdstidens længde og hvorledes arbejdstiden er fordelt på ugens dage. Stk. 3. Der ydes ikke støtte, hvis ansøgers samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel etableret efter lovene om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og den lokale kollektive persontrafik uden for hovedstadsområdet.

32. Ved vurderingen af omfanget af den konstaterede ændring i funktionsniveauet og varigheden heraf må der blandt andet tages hensyn til formålet med eller behovet for brug af bil.

Betydningen af den konstaterede funktionsnedsættelse må beskrives i forhold til kørselsformål (arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter), boligens og arbejdsstedets placering i forhold til kollektive trafikmidler, eventuelle særlige skånehensyn som følge af lidelsens art m.v.

Selvom de helbredsmæssige oplysninger tillægges stor vægt, ses der samtidig på kørselsbehovet. I den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen stilles der større krav til de helbredsmæssige forholds betydning for ansøgere ved kørsel til fritidsformål end ved daglig kørsel til og fra et arbejde eller uddannelse.

Der vil ofte være et kørselsbehov forbundet med et arbejde eller en uddannelse. Det indgår i vurderingen, hvor belastende det vil være for en ansøger at bruge andre befordringsmidler end egen bil for at komme til og fra arbejde eller uddannelse. Der lægges vægt på, om der er et udtalt skånebehov og om brug af kollektive befordringsmidler betyder risiko for væsentlig udtrætning på grund af lidelsen karakter.

Ophold i et botilbud

33. I de tilfælde hvor en person får ophold i et botilbud efter serviceloven, skal det vurderes, om der stadig foreligger et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjælper følgerne af lidelsen og letter den daglige tilværelse.

Der må i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, om ansøgeren har et kørselsbehov, hvis opfyldelse kan siges at lette den daglige tilværelse og ikke mere hensigtsmæssigt kan dækkes ved andre befordringsordninger. Et kørselsbehov i forbindelse med hjemmebesøg få gange om året, en enkelt ferie og lignende er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Der skal ligeledes være tale om et kørselsbehov ved deltagelse i et antal aktiviteter, som ansøgeren enten selv kan køre til, eller har personer som fast kan køre for ham eller hende. Endelig må der være tale om et kørselsbehov, der ikke dækkes af botilbuddets befordringsordning, hvis botilbuddet har en sådan ordning, offentlige befordringsmidler eller andre befordringsordninger.

Arbejdsmæssige forhold

34. Hvis ansøgeren har et arbejde, kan det have stor betydning ved bevilling af støtte til køb af bil.

Ved støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag skal ansøgerens behov for brug af bil være nødvendig i forbindelse med kørsel til og fra arbejde, dvs. at bilen skal dække ansøgerens personlige kørselsbehov. Der kan derfor ved vurdering af, om ansøgeren er berettiget til støtte, ikke lægges vægt på, at en bil er et nødvendigt led ved arbejdets udførelse, fx behov for kørsel i arbejdstiden i forbindelse med kunde- og leverandørbesøg, idet en ikke-handicappet person ligeledes vil have behov for bil for at udføre arbejdet i virksomheden.

Hvis bilen skal bruges til og fra et arbejde, er det en betingelse, at der er tale om et arbejde, der skaffer ansøgeren et væsentligt bidrag til forsørgelsen.

35. Da der skal lægges vægt på, om arbejdet giver et væsentligt bidrag til forsørgelsen, er det uden betydning, om erhvervsindtægterne opnås i et ansættelsesforhold, herunder fleksjob, skånejob eller ved arbejde i egen virksomhed.

I vurderingen af om indtægten udgør en væsentlig del af forsørgelsesgrundlaget, lægges der ligeledes vægt på oplysninger om arbejdets karakter og varighed, arbejdstidens længde og hvorledes arbejdstiden er fordelt på ugens dage

Hvis en bil er et nødvendigt led i arbejdets udførelse, vil en eventuel indretning af den bil, som arbejdsgiver eller en selvstændig erhvervsdrivende stiller til rådighed, være en ydelse, der gives efter Beskæftigelsesministeriets regelsæt.

Erhvervsindtægt og førtidspension

36. Er ansøgeren pensionist med social pension, skal erhvervsindtægten, ifølge praksis, udgøre ¼ af pensionsindtægten for at udgøre et væsentligt bidrag til forsørgelsen. Ved denne bedømmelse er der ved praksis lagt vægt på den »satsmæssige« pension før regulering for egen og eventuel ægtefælles indtægt. Dette begrundes med, at erhvervsindtægten ikke først skal nedsætte pensionen, hvorefter der skal ske en sammenligning mellem arbejdsindtægten og den nu nedsatte pension.

Modtager ansøgeren social pension, vil en indtægt på under 25.000 kr. årligt kun undtagelsesvist udgøre et væsentligt bidrag til forsørgelsen.

Borgerligt ombud

37. Et hverv som medlem af en kommunalbestyrelse eller anden form for bestyrelse samt frivilligt arbejde skal ikke bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag.

D et forhold, at ansøger betaler ATP og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, som ansøger modtager for at være medlem af en kommunalbestyrelse eller anden bestyrelse, betyder ikke, at ansøgers medlemskab af kommunalbestyrelsen eller en anden bestyrelse kan betragtes som erhvervsmæssig beskæftigelse. Dette begrundes med, at andre grupper, som ikke betragtes som lønmodtagere, også betaler ATP og arbejdsmarkedsbidrag af visse indkomster.

Uddannelsesmæssige forhold

38. Hvis ansøgeren er under uddannelse eller påregner at starte en sådan, kan dette have stor betydning ved bevilling af støtte til køb af bil.

Hvis bilen skal bruges til og fra et uddannelsessted, er det en betingelse, at der er tale om en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder.

39. Der skal være tale om en uddannelse eller et uddannelsesforløb, der enten direkte sigter på et fremtidigt erhverv, eller hvor det pågældende uddannelsestrin er adgangsgivende for en række uddannelser, der retter sig mod et fremtidigt erhverv. Uddannelsessøgende kan således opnå støtte til køb af bil, selvom det endnu ikke er fastlagt, hvilket konkret fremtidigt erhverv, der sigtes på. Der er således mulighed for, at personer med en varig funktionsnedsættelse, som er under uddannelse, kan vælge spor undervejs. Særlig når der er tale om uddannelsesforløb, der giver kompetence til videreuddannelse, er det ikke en betingelse for at opnå støtte til køb af bil på uddannelsesmæssigt grundlag, at der foreligger et bestemt erhverv som endemål, når der ydes støtte.

Hvis formålet med støtte til køb af bil primært er kørsel til og fra en uddannelse og det fremtidige kørselsbehov er usikkert, skal det vurderes om kørselsbehovet eventuelt vil kunne dækkes ved andre foranstaltninger, fx taxi eller lejet bil, med støtte efter reglerne om revalidering.

Tilsvarende gælder det, hvis der efter anden lovgivning er ret til befordring under uddannelse.

Der henvises herved til Undervisningsministeriets regler om befordring af elever i folkeskolen og frie grundskoler, om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende, om tilskud til visse befordringsudgifter for elever under erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse, samt om befordring af voksne, der modtager specialundervisning efter loven om specialundervisning for voksne, herunder deltager i kurser for voksne med utilstrækkelige læse-, stave- og skrivefærdigheder.

I ovenfor nævnte situationer må det indgå i vurderingen, om de nævnte befordringsordninger i rimeligt omfang tilgodeser ansøgerens samlede kørselsbehov såvel i forbindelse med uddannelse som øvrige rimelige kørselsbehov.

Det bør også indgå, hvilken løsning der på længere sigt må anses for den økonomisk mest hensigtsmæssige. Det vil således kunne tale for at yde støtte til køb af bil, hvis bilen og dens drift i uddannelsestiden er den samfundsmæssigt billigste løsning.

Trivselsmæssige forhold

40. Støtte til køb af bil tilsigter også at forøge eller bevare udfoldelsesmulighederne og dermed medvirke til, at den pågældende kan leve så tæt på det normale som muligt. I den forbindelse vil ansøgerens fritidsaktiviteter, fx sport, familiebesøg, fritidsundervisning, frivilligt organisationsarbejde, udflugter, sommerhusbesøg o.lign, kunne have betydning for pågældendes livsudfoldelse og sociale netværk.

Det afgørende er, at behovet for kørsel i egen bil, sammenholdt med den konstaterede funktionsnedsættelse, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse.

Hvis benyttelsen af en bil sigter til opfyldelse af kørselsbehov til fritidsaktiviteter m.v., jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, må det ligeledes overvejes, om ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af ansøgerens alder, almentilstand og forholdene i øvrigt kan løses tilfredsstillende på anden måde. Fx må transportbehovet i nogle tilfælde antages at kunne tilgodeses på forsvarlig måde gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger for bevægelseshæmmede, jf. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og kollektive persontrafik uden for hovedstadsområdet, og/eller ved faktisk etableret befordring med individuelle transportmidler, jf. servicelovens § 103.

Forholdet til andre befordringsordninger

41. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan der ikke ydes støtte, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger.

Ved bedømmelsen af kørselsbehovet må det overvejes, om dette behov er af et sådant omfang, at det ikke i rimeligt omfang kan dækkes ved andre befordringsordninger. Ved denne vurdering må der ses på ansøgerens samlede kørselsbehov.

Det indgår her i vurderingen, hvor belastende det vil være for en ansøger at bruge andre befordringsmidler end egen bil for at komme til og fra arbejde eller uddannelse. Der kan således lægges vægt på, om der er et udtalt skånebehov og om brug af kollektive befordringsmidler betyder risiko for væsentlig udtrætning på grund af lidelsens karakter.

Det fremgår af praksis, at selvom der findes offentlige befordringsmidler, kan afstanden under særlige forhold mellem bopæl og arbejdsplads være så ekstraordinær stor, at benyttelse af offentlige transportmidler sammenholdt med lidelsens art skønnes så belastende, at befordring med egen bil af skånehensyn må skønnes rimelig.

Det samme gælder, hvor afgangs- og ankomsttider for offentlige befordringsmidler i væsentlig grad ikke passer med arbejdstiden, eller hvor anvendelsen af offentlig befordringsmiddel er særlig tidsrøvende, fx på grund af flere omstigninger.

Lang afstand til offentlige befordringsmidler kan dog ikke i sig selv begrunde støtte til køb af bil.

Ansøgerens egnethed til at føre bil

Bekendtgørelsen: § 4. Hvis det under hensyn til ansøgerens alder og almentilstand må anses for betænkeligt at yde støtte til køb af bil, som ansøgeren selv skal føre, skal der rettes henvendelse til politiet for at få en nærmere vurdering af ansøgerens egnethed til at føre en bil.

42. Efter bekendtgørelsens § 4 skal der rettes henvendelse til politiet (kørekortkontoret) for at få en nærmere vurdering af ansøgerens egnethed til at føre bil, hvis det under hensyn til ansøgerens alder og almentilstand må anses for betænkeligt at yde støtte til en bil, som ansøgeren selv skal føre.

For at kørekortkontoret kan tage stilling til, om ansøgeren kan opnå kørekort, og om der eventuelt skal stilles særlige vilkår herfor, fx særlige krav til indretningen af en bil, som ansøgeren selv skal føre, er det nødvendigt for kommunen at medsende helbredsmæssige oplysninger. Ansøgeren orienteres om henvendelsen.

Selv om ansøgeren har et gyldigt kørekort, kan der være anledning til at rette henvendelse til kørekortkontoret, fx hvis kørekortet har en kort gyldighedsperiode, eller der efter kørekortets udstedelse er indtrådt en forringelse i ansøgerens funktionsniveau, som kan have betydning for ansøgerens kørefærdigheder eller kan nødvendiggøre særlige indretninger.

Særligt bør opmærksomheden henledes på situationer, hvor funktionsevnen er nedsat på grund af lidelser, der erfaringsmæssigt er fremadskridende (fx leddegigt, muskelsvind, dissemineret sclerose, ALS).

Kapitel 4

Udmåling af støtten

Bekendtgørelsen: § 5. Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter §§ 1-3 er opfyldt ydes støtten til den billigst egnede bil. Støtten ydes som et rentefrit lån på indtil kr. 139.000 inkl. moms, dog højst bilens købesum. Stk. 2. Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med ansøgers funktionsevnenedsættelse, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme på 139.000 kr. og bilens anskaffelsespris. Ganske særlige forhold vil fx foreligge 1) når funktionsnedsættelsen nødvendiggør indretninger, som kun findes eller mest hensigtsmæssigt kan foretages i en større eller dyrere bil, 2) når større eller dyrere bil er nødvendig, fordi funktionsnedsættelsen medfører, at ansøgeren ikke eller kun med betydelig vanskelighed kan klare ind- og udstigning eller placering i bilen, 3) når større eller dyrere bil er nødvendig for at medbringe nødvendige hjælpemidler i bilen. Stk. 3. Lånet efter stk. 2 fastsættes på grundlag af prisen på den billigst egnede bil. Stk. 4. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes med på grund af ansøgerens helbredstilstand ydes som tilskud, jf. § 10.

Rentefrit lån

43. Støtte til køb af bil ydes med et rentefrit lån inden for en fast låneramme, jf. servicelovens § 99, stk. 1, og bilbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Lånerammen reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. servicelovens § 136, stk. 3, og bilbekendtgørelsens § 20.

44. Lånet kan højst udgøre bilens købesum (leveret på gaden inklusive leveringsomkostninger) med fradrag af eventuelt tilskud til automatisk transmission jf. § 10, stk. 2. Ekstraudstyr fx alu-fælge, spoilere m.v., som ikke er en integreret del af bilen leveret fra fabrikken, indgår ikke i lånerammen.

Hvis bilen er bevilliget efter § 5, stk. 1 er ansøgeren frit stillet med hensyn til, hvilken bil han eller hun vil købe. Det er dog en betingelse, at den bil ansøgeren vælger opfylder ansøgerens behov. Ansøgere, der bevilliges en bil efter § 5, stk. 2, har ikke samme valgmulighed.

45. Hvis modtageren køber en bil, hvis pris overstiger prisen på den billigst egnede bil bevilliget efter § 5, stk. 1, skal pågældende selv finansiere restkøbesummen, fx ved indgåelse af afbetalingskontrakt eller optagelse af banklån.

Hvis ansøgeren overvejer at købe en dyrere bil, er det vigtigt at være opmærksom på, at i udskiftningssituationer skal hele salgsprovenuet medgå ved købet af den ny bil, jf. bekendtgørelsens § 9.

Kommunen forudsættes at rådgive om bilvalg, blandt andet for at sikre at bilen er anvendelig under hensyn til den enkelte ansøgers forhold.

Billigst egnede

46. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3 ydes støtten til anskaffelse af den billigst egnede bil.

Der skal være tale om en helhedsvurdering af, hvad der er den billigst egnede bil for ansøgeren. Der bør derfor også indgå andre forhold end det, der vedrører selve bilen. Fx bør der tages hensyn til hvilke adgangsforhold ansøgeren har til sin bopæl, herunder garagens eller carportens størrelse, indgang (bredde, højde) til ansøgerens baggård, m.v.

Dette kan have betydning ved en vurdering af, hvilken bil der skal bevilliges. Hvis bilen fx er stor, og denne ikke kan være i den nuværende carport, kan det komme på tale, at kommunen skal bekoste en ændring af carportens størrelse via servicelovens § 102.

Det bør også vurderes om bilen fx kan køre bevillingsperioden ud. Dette vil især være aktuelt i de situationer, hvor ansøgeren arbejder hver dag, og hvor han eller hun har langt til arbejde. En bil der går i stykker fx midt i bevillingsperioden kan for den funktionsnedsatte være så stor en økonomisk belastning, at den pågældende ikke har råd til at bekoste en reparation. Dette kan have den konsekvens, at den pågældende fx ikke kan fastholde sit arbejde.

Supplerende lån

47. I bekendtgørelsen § 5, stk. 2, er der angivet tre eksempler på situationer, hvor der kan ydes hjælp til en større og dyrere bil, end der er mulighed for at anskaffe med det almindelige lån efter § 5, stk. 1.

De tre eksempler, der er nævnt i § 5, stk. 2, kan hver for sig begrunde hjælp til større og dyrere bil, men der vil ofte være tale om en kombination. Da der er tale om eksempler, er de angivne situationer ikke udtømmende, men vil dog være dækkende for langt de fleste tilfælde, hvor supplerende lån kan komme på tale.

48. Behovet for nødvendige indretninger i en bil, som kan begrunde supplerende lån, vil blandt andet være afhængig af, hvilken grad af selvhjulpenhed der kan opnås hos ansøgeren. I specielle tilfælde vil behovet for selvhjulpenhed kunne begrunde bevilling af støtte til køb af en kassebil eller bus, hvor modtageren ved egen hjælp og med fx elkørestol kan køre ind i bilen ved hjælp af platformslift og placere sig bag rattet med elkørestolen som førersæde.

49. Endvidere kan der være tale om så omfattende ændringer, at det forudsætter brug af en særlig rummelig bil. Der kan også være behov for en speciel indretning, som i visse bilmodeller kan leveres som standardudstyr, hvorfor det vil være en bedre og mere hensigtsmæssig løsning frem for at skulle indbygge dette i en bil uden dette standardudstyr. Udgiften til indbygningen i relation til den tekniske kvalitet kan være uforholdsmæssig stor, ligesom indretninger der indbygges efterfølgende vil kunne reducere brugtvognsprisen.

50. Ind- og udstigningsproblemer, som kan begrunde supplerende lån, vil ofte stå i forbindelse med mulighederne for at anvende hjælpemidler til placering af ansøgeren i bilen. Disse hjælpemidler kræver normalt god plads for at kunne betjenes. Endvidere kan ansøgerens nedsatte bevægelighed i arme, ben og ryg gøre, at særlig bred dør og god plads bag rattet er påkrævet. Dernæst kan ind- og udstigningsproblemer opstå, når et barn, som ikke har støttefunktion, skal anbringes af forældrene i bilen. Bilen skal i den forbindelse være indrettet på en sådan måde, at barnet kan anbringes på betryggende vis, og på en måde som ikke unødigt belaster forældrenes helbred.

51. Behov for medbringelse af nødvendige hjælpemidler, der kan begrunde supplerende lån, forekommer oftest i tilfælde, hvor ansøgeren selv skal føre bilen, og anbringelse af kørestol i kabinen er nødvendig, samt i forbindelse med multihandicappede børn. Voksne, fx personer med muskelsvind og skleroseramte, kan have et tilsvarende behov for at medbringe en række nødvendige hjælpemidler, selvom de ikke selv skal føre bilen.

Ved nødvendige hjælpemidler sigtes der til hjælpemidler, der medtages i forbindelse med dækning af det almindelige, regelmæssige behov for kørsel samt hjælpemidler, som skal benyttes ved kørslens afslutning.

Som nødvendige hjælpemidler, der skal kunne medbringes, kan der fx være tale om ganghjælpemidler, siddehjælpemidler, kørestole, ramper, transportabel lift, sug og ekstra respirator. Ofte vil disse hjælpemidler ikke kunne klappes sammen.

52. Når der er tale om børn, må det i vurderingen indgå, at selv om barnet med det pågældende hjælpemiddel måske har en begrænset funktion, bør denne funktion alligevel tilgodeses.

53. Ved vurderingen af om der er grundlag for supplerende lån, er det vigtigt at være opmærksom på, at modtageren forudsættes at kunne benytte bilen i 6 år. Hvis der er stor sandsynlighed for, at behovet vil ændre sig så væsentligt i løbet af 6-års perioden, at det vil være nødvendigt med en større eller dyrere bil (fx hvis det kan forudses, at der vil blive behov for at medtage større hjælpemidler og/eller behov for særlige indretninger) kan det derfor i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at bevilge supplerende lån ud fra den forventede fremtidige udvikling og dermed undgå situationer, hvor det vil være nødvendigt med førtidig udskiftning.

Se punkt 73 ff om provenuets anvendelse ved bevilling af ny bil.

Supplerende lån ydet til en bestemt bilmodel

54. Støtte ydes til supplerende lån til den bil, der efter en konkret vurdering anses for den billigst egnede jf. § 5, stk. 3. Modtageren af en bil bevilliget efter § 5, stk. 2, kan således ikke i disse situationer frit vælge biltype.

55. Ved vurdering af, hvilken bil der i den enkelte ansøgningssituation er bedst egnet, skal der primært tages hensyn til, at bilen skal kunne fungere som befordringsmiddel for den støtteberettigede. Hvis det fx er et barn, der er støtteberettiget, og det som følge af barnets funktionsnedsættelse er vigtigt, at der er flere i bilen, kan dette få betydning for, hvilken bil der bør vælges. Dertil kommer, at det for familien kan være af stor betydning, at familien kan transporteres samlet i forbindelse med fx udflugter, ferier, familiebesøg m.v.

Hvis bilen ikke kan rumme hele familien fordi familien er for stor, er der mulighed for, at familien selv kan finansiere prisdifferencen mellem den bevilligede bil og en model, som efter familiens vurdering vil kunne dække hele familiens behov for befordring. Det forudsætter dog, at den model, familien finder frem til, er lige så velegnet for det funktionsnedsatte barn. I tvivlstilfælde forelægges spørgsmålet for amtskommunen. Den valgte løsning må ikke medføre yderligere udgifter for det offentlige.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at hele nettoprovenuet skal bruges til at nedbringe et eventuelt nyt lån i udskiftningssituationer, jf. § 9, stk. 2. Dette gælder uanset, at forældrene måtte have finansieret merudgifterne til en dyrere bil.

Se om nettoprovenuets anvendelse ved bevilling af supplerende lån efter § 5, stk. 2, punkt 74.

Kun »fødte« indretninger

56. Efter § 5, stk. 2, nr. 1, indgår indretninger, som bilen er »født« med (typegodkendt), i det supplerende lån, hvorimod indretninger, som efterfølgende installeres i bilen, ydes som tilskud efter § 10.

Tilskuddet ydes kun til anskaffelsen, ikke til driften

57. I særlige tilfælde, hvor der fx er tale om en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil, kan der ydes støtte til driften efter servicelovens §§ 28 og 84.

58. Efter Servicelovens § 28 kan kommunen yde dækning af merudgifter til forsørgelsen i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år. Formålet er at yde dækning til de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Der vil i denne forbindelse kunne ydes tilskud til nødvendige merudgifter til befordring af barnet eller den unge. Foregår befordringen i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil, barnet eller den unge bliver befordret i, er ejet af forældrene, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter § 99. Tilskuddet kan fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst.

Generelt kan der ikke efter § 28 ydes støtte til andre udgifter, som fx forsikring, reparationer, benzin, m.v. på en bil. Dog gælder det, at der i særlige tilfælde ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring af et barn eller en ung med nedsat funktionsevne eller lidelse i familiens egen bil. Det gælder i de tilfælde, hvor familien fx har en bil alene til befordring af barnet eller den unge eller hvor det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have haft en bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Ligeledes vil det gælde i de situationer, hvor familien har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil fx en MPV-bil eller en kassebil som følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Hjælpen gælder merudgifterne til fx forsikringer, reparationer, benzin, m.v.

59. Efter § 84 kan kommunen yde dækning af de nødvendige merudgifter ved den daglig livsførelse, hvor merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, dvs. udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.

Dækning af merudgifter efter servicelovens § 84 kan kun ydes til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Personer der modtager førtidspension tilkendt efter de regler der var gældende før 1. januar 2003, er dog ikke berettigede til ydelsen, medmindre de tillige er bevilget en personlig hjælpeordning efter servicelovens § 77.

Formålet med ydelsen efter servicelovens § 84 er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk elle psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Der kan i denne forbindelse ydes tilskud til nødvendige merudgifter til befordring, uanset befordringsform. Foregår befordringen i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil, som pågældende bliver befordret i, er ejet af den pågældende, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter § 99. Tilskuddet kan fx udregnes på baggrund af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst.

Generelt kan der ikke efter § 84 ydes støtte til andre udgifter, som fx forsikring, reparationer, benzin, m.v. på en bil. På tilsvarende måde som efter servicelovens § 28 kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til betaling til driftsudgifter. Det vil fx gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at den pågældende ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af den pågældendes nedsatte funktionsevne. Det vil endvidere være tilfældet, hvis den pågældende som følge af sit handicap har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil – fx en MPV-bil eller en bus.

Indkomstgrundlagets betydning

Bekendtgørelsen: § 6. Personer, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 166.000 kr., skal tilbagebetale halvdelen af lånet med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives med 1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Stk. 2. Lånet efter § 5, stk. 2 nedskrives med 1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering. Stk. 3. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger 166.000 kr., forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales, med 20 % af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger 166.000 kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. Stk. 4. Indkomstgrundlaget, jf. stk. 1 og 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Stk. 5. Opgørelsestidspunktet for indkomstgrundlag efter stk. 4 er indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 6. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 3 og 4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 5, og pr. 1. januar det følgende år. Stk. 7. For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, (DIS) medregnes arbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af socialministeren, om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 8. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende skal forsynes med udover de indretninger, der følger af § 5, stk. 2, ydes som et tilskud, jf. § 10. Stk. 9. Til personer under uddannelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, kan der gives afdragsfrihed, så længe uddannelsen varer. Ved uddannelsens afslutning afskrives et beløb svarende til, hvad der i perioden skulle have været betalt. Afdragsfrihed under uddannelse gives kun til personer, hvis årlige erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træder i stedet for erhvervsindtægt, ikke overstiger et beløb svarende til 12/72 af lånet efter § 5, stk. 1. § 19. Bevilling om støtte efter denne bekendtgørelse bortfalder efter 6 måneder, hvis den ikke er udnyttet. Amtskommunen kan dog forlænge gyldighedsperioden, når særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. Støtten beregnes på grundlag af ansøgerens indkomst og indkomst- og beløbsgrænser for lån og tilskud på tidspunktet for bevillingens udnyttelse, jf. § 6, stk. 1-4, jf. 5, stk. 1 og 2 og § 10, stk. 2. Stk. 3. Hvis ansøgerens indkomst på udnyttelsestidspunktet vedvarende er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. § 6, jf. § 5, stk. 1 og 2 skal ansøgerens ændrede økonomiske forhold lægges til grund for beregningen af støtten. Ændringer i ansøgerens økonomiske forhold, der sker efter udnyttelsestidspunktet, medfører ikke ændringer i beregningen af støtten.

Lånet afdrages over 6 år

60. Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i månedlige afdrag over en 6 års periode. Den anden halvdel af lånet nedskrives hver måned med 1/72

Ansøgerens økonomiske forhold har ikke betydning for lånets størrelse, men for, hvor stor en del af lånet der skal tilbagebetales.

Indkomstgrundlagets betydning for tilbagebetalingen

61. Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at hvis den støtteberettigede har et højere indkomstgrundlag end 166.000 kr., forhøjes den del af lånet, der skal betales tilbage, med 20 % af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger 166.000 kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende.

Ved lån til bil til befordring af barn, anvendes barnets indkomstgrundlag.

Beregning af indkomstgrundlaget

62. Fastsættelsen af indkomstgrundlaget, der anvendes ved beregningen af den del af lånet, der skal tilbagebetales, følger de samme principper som ved betaling for personlig og praktisk hjælp, jf. servicelovens § 71, stk. 1. Bilbekendtgørelsens § 6, stk. 4-7, svarer således til § 3, stk. 2-4, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 2. februar 2004 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

Det er kun den berettigedes personlige indkomst, der lægges til grund. En eventuel ægtefælles eller samlevers indkomstforhold er således uden betydning ved fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Der henvises til kapitel 7 i Socialministeriets vejledning om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v., hvori indkomstgrundlagets bestanddele og opgørelsen af indkomstgrundlaget er nærmere uddybet.

Udnyttelsestidspunkt

63. Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, er det ansøgerens indkomst på tidspunktet for bevillingens udnyttelse, der danner udgangspunkt for beregningen af indkomstgrundlaget. Udnyttelsestidspunktet vil normalt være slutsedlens dato, men hvis der er tale om lån til en bil, der er anskaffet før modtagelse af bevilling, anses tidspunktet for bevillingens modtagelse som udnyttelsestidspunkt efter § 19, stk. 2.

Det er den kommune, pågældende bor i på udnyttelsestidspunktet, der er ansvarlig for beregningen af indkomstgrundlaget (og de øvrige opgaver vedrørende den praktiske gennemførelse af amtskommunens afgørelse, herunder udbetaling af lån).

Skatteministeriet stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. servicelovens § 137. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. retssikkerhedslovens § 75.

Ændrede økonomiske forhold på udnyttelsestidspunktet kan medføre ændring i forholdet mellem den afdragspligtige og afdragsfri del af lånet, jf. § 19, stk. 3. Ændrede økonomiske forhold i løbet af 6-årsperioden medfører ikke ændring i beregningen af støtten. Der kan dog eventuelt være grundlag for henstand eller eftergivelse, jf. § 16, stk. 1.

Afdragsfrihed under uddannelse

64. Efter bilbekendtgørelsens § 6, stk. 9, kan der til personer under uddannelse gives afdragsfrihed, så længe uddannelsen varer. Det er en betingelse, at personens årlige erhvervsindtægt eller det der træder i stedet fx bruttorevalideringsydelse ikke overstiger et beløb svarende til 12/72 af det rentefri lån på 139.000 kr. før skat.

Ved periodens afslutning afskrives et beløb svarende til, hvad der i perioden skulle have været betalt.

Det er ikke en betingelse for afdragsfrihed under uddannelse efter § 6, stk. 9, at billånet er bevilget til at dække et kørselsbehov til og fra en uddannelse. Der kan således godt gives afdragsfrihed, hvis modtageren efterfølgende går ind i et uddannelsesforløb.

SU, pensionsindtægt, formue, renteindtægt m.v. anses ikke for at være erhvervsindtægt.

Kapitel 5

Afgiftsfritagelse

Bekendtgørelsen: § 7. Amtskommunen træffer afgørelse om fritagelse for afgifter jf. stk. 2 og 3, når det vurderes at personen er berettiget til støtte til erhvervelse af bil efter § 99 i lov om social service og §§ 1-3 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Efter § 16, stk. 1, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. kan personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende. Stk. 3. Efter § 7, stk. 2, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler kan personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgifter efter de retningslinjer for satser, der er fastsat i § 3, stk. 1, B i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. Afgiftsfritagelsen- og nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af pågældende. Stk. 4. Efter § 2, stk. 1, nr. 6 b, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. er køretøjer fritaget for registreringsafgift, hvis køretøjet er omfattet af § 5 a, stk. 1, nr. 2 jf. bekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer og fritaget for vægtafgift efter § 16 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., eller fritaget for afgift efter § 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, eller som eventuelt med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere.

Fritagelse for vægtafgift og afgift efter brændstofforbrug

65. Afgørende for, om en person er berettiget til afgiftsfritagelse, jf. bekendtgørelsens § 7, er, at den pågældende opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Det er således ikke noget krav, at der er ydet lån til køb af bilen.

Søges der både om lån og afgiftsfritagelse, vil fritagelsen gælde fra bilens registrering.

Hvis der alene søges om afgiftsfritagelse, bevilges fritagelsen fra den første i måneden efter ansøgningens indgivelse.

Bevilling af fritagelse for vægtafgift for så vidt angår personbiler er kun relevant for biler, der er indregistreret første gang før den 1. juli 1997.

Personbiler, der er indregistreret første gang efter den 1. juli 1997, er omfattet af loven om afgift efter brændstofforbrug, jf. lov nr. 360 af 2. juni 1997. Der bevilliges fritagelse for brændstofforbrugsafgift efter samme retningslinier som for vægtafgift.

Fritagelse for registreringsafgift

66. Busser (dvs. biler konstrueret til befordring af mere end 9 personer) til kørestolsbrugere, som er fritaget for vægtafgift eller brændstofforbrug, er fritaget for registreringsafgift, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 b, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Familier og plejefamilier med børn i kørestole er også omfattet af fritagelsen.

Spørgsmålet om omfanget af nedbestoling af den enkelte bus afgøres konkret under hensyn til den pågældendes handicap. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne oprindelig fra fabrikken er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, det vil sige opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter § 5 a, stk. 1, nr. 2, jf. bekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Bussen registreres med gule nummerplader.

Kapitel 6

Betingelser for lån til udskiftning

Bekendtgørelsen: § 8. Der kan tidligst ydes støtte til udskiftning af bil 6 år efter registreringen af en bil, hvortil der er ydet støtte jf. § 5, stk. 1 og 2. Stk. 2. Der kan dog ydes støtte før 6 års periodens udløb, 1) når det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig, 2) når bilen er totalskadet, eller 3) når bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring af ansøgerens funktionsevne. Stk. 3. Ved udskiftning efter stk. 2 skal nettoprovenuet ved salget af bilen eller ved udbetaling af bilens forsikringssum anvendes til indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2. En eventuel udækket restgæld afskrives, medmindre der er givet eftergivelse efter § 16, eller lånet er misligholdt, jf. § 14. Stk. 4. Hvis der resterer et beløb efter indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2, skal det resterende beløb anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 9. Hvis ikke ansøgeren ønsker at søge om støtte på ny eller hvis ansøgeren er død, tilfalder et eventuelt restbeløb efter indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2, ansøgeren eller dennes bo.

Støtte til udskiftning normalt tidligst efter 6 år

67. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, kan der tidligst ydes støtte til ny bil, når den eksisterende er 6 år gammel. Hvis betingelserne for lån fortsat er opfyldt, vil modtageren som udgangspunkt have ret til udskiftning efter 6 år.

Hvor ansøgeren har en progredierende lidelse, eller hvor ansøgeren er afhængig af en bil for at kunne varetage et arbejde, bør kommunen i samarbejde med ansøgeren i god tid tilrettelægge hvornår sagen tages op igen (hvert år, hvert andet, m.v.) Dette vil sikre, at den pågældende til hver en tid har en driftsikker bil og at han eller hun dermed kan fastholde et arbejde.

En ansøger er som udgangspunkt berettiget til støtte til udskiftning efter 6 års periodens udløb, forudsat at de almindelige helbredsmæssige og sociale betingelser for støtte fortsat er opfyldt.

Bilens tilstand kan derimod ikke indgå i vurderingen af, om der kan ske udskiftning ved 6 års periodens udløb.

Det forhold, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte til køb af bil, kan ikke i sig selv begrunde fornyet støtte, men alene indgå som et moment i helhedsvurderingen af ansøgerens funktionsevne og behov for bil.

I de tilfælde hvor ansøgeren tidligere har modtaget støtte til køb af bil, og hvor den pågældende efter 6 år ønsker at ansøge om en ny bil, skal amtskommunen og kommunen hurtigst muligt vurderer, om der er sket ændringer i ansøgerens funktionsnedsættelse. Denne vurdering bestyrkes af borgerens egen vurdering af funktionsevnens art og omfang samt de oplysninger, der i øvrigt umiddelbart foreligger.

Amtskommunen og kommunen skal i genbevillingssager som fremstår uproblematiske bruge færrest mulige ressourcer i sagsbehandlingen for at undgå dels klientgørelse, dels lang sagsbehandlingstid.

Betingelserne for støtte til køb af bil skal altid være opfyldt på det aktuelle afgørelsestidspunkt.

Førtidig udskiftning

68. Udskiftning, før der er forløbet 6 år, kan dog komme på tale, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

69. § 8, stk. 2, nr. 1, sigter til de såkaldte »mandagsbiler« eller biler, der er belastet med tekniske problemer i et sådant omfang, at bilen praktisk taget ikke kan anvendes eller er uforholdsmæssig reparationskrævende. Der skal i disse tilfælde indhentes en erklæring fra en synsvirksomhed. Erklæringen, der er gratis, udstedes kun efter ønske fra den pågældende myndighed.

70. Ved totalskade, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, må man være opmærksom på, at hvis bilen totalskades indenfor det første år, og forsikringsselskabet stiller en ny bil af samme mærke og indretning til rådighed, kan det være hensigtsmæssigt at indføre den nye bil i gældsbrevet, således at de hidtidige vilkår videreføres i den nye bil. I disse tilfælde vil udskiftningen dog tidligst kunne ske 6 år fra den nye bils registreringstidspunkt.

71. Førtidig udskiftning efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 3, vil normalt være begrundet i en forværring af modtagerens helbredstilstand. Man bør i den forbindelse være særlig opmærksom på, at progredierende lidelser, fx leddegigt, muskelsvind, dissemineret sklerose, Spielmeyer-Vogt, amyotrofisk lateral sklerose (ALS), Post Polio Syndrom og senfølger efter polio, ofte vil kunne medføre et behov for førtidig udskiftning.

I særlige tilfælde vil en varig bedring af helbredstilstanden kunne føre til førtidig udskiftning, fx hvis ændringen medfører, at modtageren fremover vil være i stand til selv at føre bil, men at det vil være nødvendigt med indretninger, som ikke kan indbygges i den nuværende bil.

§ 8, stk. 2, nr. 3, sigter i øvrigt ikke alene på ændringen af helbredssituationen, men mere bredt på situationer, hvor der er sket en ændring i modtagerens samlede funktionsniveau, fx fordi en ægtefælle, der tidligere har kunnet hjælpe med ind- og udstigningen og placering af kørestol, ikke længere har mulighed for at hjælpe.

Anvendelse af overskydende beløb

72. Efter § 8, stk. 4, skal et overskydende beløb, der er fremkommet ved salget af bilen eller ved udbetalingen af bilens forsikringssum, efter indfrielse af tidligere lån efter § 5, stk. 1 og 2, anvendes i overensstemmelse med § 9. Se under punkt x.

Hvis ansøgeren ikke ønsker at søge om støtte til køb af bil igen, eller hvis ansøgeren er død, tilfalder det overskydende beløb efter indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2, ansøgeren eller dennes bo.

Kapitel 7

Salgsprovenuets betydning ved lån til udskiftning

Bekendtgørelsen: § 9. Hvis ansøgeren bevilliges en bil efter § 5, stk. 1, og ejer ansøgeren på ansøgningstidspunktet en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet ved salget af denne bil enten anvendes til køb af den nye bil og/eller fratrækkes i det nye lån, således at den tilbagebetalingspligtige del nedbringes først. Stk. 2. Hvis ansøgeren får bevilliget en bil efter § 5, stk. 2, og ejer ansøgeren på ansøgningstidspunktet en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet ved salget af denne bil fratrækkes i det supplerende lån. Et eventuelt overskydende beløb fratrækkes i lånet efter § 5, stk. 1. Stk. 3. Nettoprovenuet udgøres af bilens salgspris efter fradrag af salgsomkostninger samt fradrag af restgæld til amtskommunen i forhold til tidligere lån. Der kan ikke ved beregningen af nettoprovenuet ske fradag for privat gæld optaget til en dyrere bil end den bevilligede.

Nettoprovenuets anvendelse ved bevilling af almindeligt lån efter § 5, stk. 1

73. Ejer modtageren på ansøgningstidspunktet en bil, hvortil der har været ydet lån, skal nettoprovenuet (dvs. efter fradrag af eventuel restgæld) medgå til købet af den nye bil, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Modtageren kan således anvende et provenu til at købe en bil, hvis købesum overstiger lånerammen i § 5, stk. 1. Dette gælder uanset, at ansøgeren eller ansøgerens (barnets) forældre har finansieret merudgifterne ved en dyrere bil.

Et resterende provenu fratrækkes ved beregningen af lånet først i den beregnede tilbagebetalingspligtige del og derefter i den del af lånet, der nedskrives.

Ejer ansøgeren på ansøgningstidspunktet en bil, hvortil der alene er ydet afgiftsfritagelse eller -nedsættelse, jf. bekendtgørelsens § 7 eller tilskud til særlige indretninger, indgår provenuet ikke i låneberegningen.

Resterer der efter bilens salg en restgæld til det offentlige, er denne forfalden til betaling, før det nye lån kan udbetales. Dog er der mulighed for en afdragsordning, henstand eller eftergivelse af en sådan restgæld, jf. bekendtgørelsens § 16.

Finder eftergivelse ikke sted, vil den gamle restgæld eventuelt kunne afvikles sammen med det nye lån under forudsætning af, at det nye lån plus den gamle restgæld ikke overstiger lånerammen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det nye lån deles i to halvdele, en afdragspligtig og en afdragsfri (dvs. den del der nedskrives), og den gamle restgæld, som var et betalingspligtigt beløb, lægges til det nye lån i dettes afdragspligtige del. Det nye gældsbrev skal omfatte det samlede beløb af det nye lån og den gamle restgæld.

Er eller har modtageren været under uddannelse, henvises til bekendtgørelsens § 6, stk. 9, om afskrivning efter bevilget afdragsfrihed.

Nettoprovenuets anvendelse ved bevilling af supplerende lån efter § 5, stk. 2

74. Provenureglen i § 9, stk. 2, indebærer, at der i udskiftningssituationer kun kommer et supplerende lån til udbetaling, hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger lånerammen i § 5, stk. 1 + eventuelt fast tilskud til automatisk transmission + nettoprovenuet ved salget af den bil, der skal udskiftes.

I modsætning til lån efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan ansøgeren ved lån efter § 5, stk. 2, ikke bruge et eventuelt nettoprovenu fra den tidligere bil til at købe en bil, hvis pris er højere end det bevilligede. Provenuet skal bruges til at nedbringe det supplerende lån, og et eventuelt overskydende beløb fratrækkes i lånet efter § 5, stk. 1.

Eksempel på nettoprovenuets anvendelse

En kvinde søger om genbevilling til støtte til køb af bil efter 6 år.

Det vurderes, at kvinden opfylder betingelserne for støtte til køb af bil (genbevilling).

Kvinden ejer på ansøgningstidspunktet en bil, hvortil der er ydet støtte efter § 99 i serviceloven.

Kvinden sælger bilen og får herved et provenu til udbetaling.

Nettoprovenuet ved salget af denne bil fratrækkes i det lån, der på ny ydes efter § 5, stk. 2. Dog således, at nettoprovenuet anvendes til først at dække et eventuelt tillægslån. Hvis nettoprovenuet dækker mere end tillægslånet fratrækkes resten i den del, der skal afdrages.

Eksemplet i tal

Gammel bil, hvortil der tidligere er ydet støtte:

Almindeligt lån med en låneramme på op til: 139.000 kr.

Tillægslån: 50.000 kr.

Egenbetaling: 11.000 kr.

Bilens købesum i alt 200.000 kr.

Sælges efter 6 år til i alt 65.000 kr.

Ny bil, hvortil der ydes støtte:

Almindeligt lån med en låneramme på op til: 139.000 kr. Tillægslån: 30.000 kr.

Bilens købesum i alt 169.000 kr.

Nettoprovenuet på 65.000 kr. anvendes først til dækning af tillægslånet på 30.000 kr.

Nettoprovenuet udgør herefter 35.000 kr. De 35.000 kr. anvendes til dækning af den del, der skal afdrages, altså halvdelen af 139.000 kr. i alt 69.500 kr. Kvinden vil herefter have et lån på 69.500 kr. minus 35.000 kr. i alt 34.500 kr. som skal afdrages med 1/72 månedligt i 6 år.

Indfrielse af lån ved udskiftning efter § 9, stk. 2, jf. § 9, stk. 3

75. Ved udskiftning efter § 8, stk. 2, jf. § 8, stk. 3, skal nettoprovenuet ved salget af bilen eller ved udbetaling af bilens forsikringssum anvendes til indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2. Med nettoprovenu i denne sammenhæng skal forstås bilens salgspris efter fradrag af eventuelle salgsomkostninger samt fradrag af eventuel restgæld til kommunen i forhold til tidligere lån. Der kan således ikke ved beregningen af nettoprovenuet ske fradrag for eventuel privat gæld optaget til en dyrere bil end den bevilgede.

Hvis nettoprovenuet ved salget af bilen eller bilens forsikringssum ikke dækker hele restgælden afskrives den udækkede del af gælden, medmindre der er givet henstand efter § 16, eller lånet er misligholdt, jf. § 14.

Kapitel 8

Særlige indretninger

Bekendtgørelsen: § 10. Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil, herunder til aggregater, uanset om der kan ydes støtte til anskaffelse af bil efter §§ 1-3, hvis 1) politiet har stillet krav om det, 2) hvis ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller 3) hvis det letter modtagerens placering i bilen. Stk. 2. Tilskud til automatisk transmission, der udgør 19.400 kr., er dog betinget af, at bilen er under 1 år og er forsynet med indretningen fra fabrikken. Stk. 3. Tilskuddet kan ydes til flere indenfor samme husstand. Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden person inden for husstanden, og at bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken. Stk. 4. Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning efter stk. 1, nr. 1-3 og stk. 2 ydes efter behov. Stk. 5. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøring eller vedligeholdelse. Stk. 6. Amtskommunen kan bemyndige kommunen til at bevilge tilskud efter stk. 1, nr. 1.

Indretningen skal være nødvendig

76. Tilskud til nødvendig indretning ydes, når politiet har stillet krav herom, eller når ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, fx på grund af smertetilstande eller skånehensyn.

Endvidere sigter bestemmelsen til indretninger, der tjener til at lette modtagerens placering i bilen, fx glideskinner til sæde, særligt tilpasset sæde, drejesæde, hævesæde, lift, eller til at lette placeringen af nødvendige hjælpemidler, fx slidsker, kran og trailer. Hvis modtageren ikke selv skal køre bilen, og der i chaufførens kørekort er stillet krav om særlige indretninger, kan der også ydes tilskud hertil.

Tilskud til særlige indretninger kan ydes, selv om ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få lån til køb af bil.

Søges der alene om tilskud til særlige indretninger, bør ansøgeren vejledes om muligheden for at søge lån og afgiftsfritagelse eller - nedsættelse.

Bestemmelsen i § 10 vedrører kun indretninger, som skal indbygges i bilen efter levering fra fabrikken, bortset fra biler med »født« automatisk transmission.

Ansøgerens indkomstforhold er uden betydning for tilskuddet, der ydes ved dækning af de faktiske udgifter til indbygningen.

Forinden særlige indretninger iværksættes, skal tilbud indsendes til godkendelse hos kommunen. Er der alternative muligheder, må sådanne overvejes. Der kan også være tale om overflytning af tidligere ydede indretninger.

Der kan ydes tilskud til nødvendige indretninger i en tidligere registreret bil, hvis det skønnes rimeligt under hensyn til bilens stand og alder, udgiften ved indretningen og ansøgerens forhold i øvrigt, dog normalt under forudsætning af, at den foreslåede løsning formodes at være brugbar i en 6-årig periode.

Tilskud til automatisk transmission

77. Tilskud til automatisk transmission, som bilen er »født« med, er betinget af, at bilen er under ét år, jf. § 10, stk. 2. Hvis der undtagelsesvis ydes tilskud til indbygning af automatisk transmission, ydes tilskud til den faktiske udgift efter § 10, stk. 1.

Tilskuddet udgør 19.400 kr. (pr. 1. januar 2005), uanset om den faktiske prisforskel på en given biltype med og uden automatisk transmission er større eller mindre end tilskuddet. Der kan ydes tilskud til automatisk transmission, uanset om der samtidig ydes lån til anskaffelse af bilen.

Særlig indretning til flere indenfor samme husstand

78. Efter § 10, stk. 3, kan tilskud til nødvendig særlig indretning ydes til flere indenfor samme husstand. Dette gælder som udgangspunkt kun for ægtefæller, samlevende, børn og andre der er omfattet af husstanden. Omfattet er således ikke naboen, anden familie, venner, bekendte m.fl.

Udskiftning af den særlige indretning

79. Efter § 10, stk. 4, ydes der hjælp til udskiftning af den særlige indretning. Uskiftning af den særlige indretning ydes efter behov.

Der kan ikke opstilles generelle retningslinier for, hvor længe en særlig indretning skal holde, men det er vigtigt at sikre sig, at bilens tilstand både kvalitets-, sikkerheds- og driftsmæssig er i forsvarlig stand, og at bilen i sig selv vil kunne holde de næste 6 år.

Der kan i enkelte tilfælde være behov for hyppige udskiftninger. Individuel brug, legemlige forandringer, slitage kan selv efter kort tid umuliggøre anvendelse af den særlige indretning. En særlig indretning kan blive uanvendelig af andre årsager eller gå tabt, fx ved trafikuheld eller brand. I sidstnævnte situationer bør brugeren, hvis det er muligt i den nuværende bil, forsynes med en indretning, der midlertidigt erstatter det tabte uden unødig forsinkelse.

Udskiftning kan også blive aktuel, hvis der er kommet en særlig indretning på markedet, der er væsentlig bedre egnet for personen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning.

Nødvendig særlig indretning i reserve

80. Normalt vil der ikke være behov for at den pågældende har nødvendigt ekstraudstyr i reserve. Det kan dog i enkelte tilfælde være nødvendigt, hvis den pågældende fx skal på bilferie, og der efter en konkret vurdering er fare for, at den særlige indretning kan gå i stykker.

Reparation af den særlige indretning

81. Efter § 10, stk. 4 ydes der hjælp til nødvendige reparationer af den særlige indretning.

Kommunen og amtskommunen må være opmærksom på købelovens reklamationsregler (den 2-årige reklamationsfrist eller eventuel løfte eller aftale om garanti eller fri service).

Kommunen og amtskommunen skal sikre sig, at den nødvendige særlige indretning repareres på forsvarlig måde, og at personen lider mindst muligt afsavn. Hvis det er muligt udlånes en anden egnet bil under reparationen.

Det er en betingelse, at ansøgeren dels tegner den lovpligtige ansvarsforsikring og afholder udgiften hertil, dels holder bilen kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusiv den særlige indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter § 10, jf. § 12, stk. 1, nr. 4. Se også punkt 96.

Afmontering af særlig indretning

82. I ganske særlige tilfælde kan ansøgeren få tilskud til afmontering af særlig indretning. Dette vil være tilfældet, hvis afmonteringen af de særlige indretninger er påkrævet, hvis bilen fortsat skal være anvendelig for kørsel af ansøgeren.

I de tilfælde hvor ansøgeren ikke længere selv er i stand til at køre bilen, men i stedet fx skal køres af forskellige ledsagere, vil det typisk være en synsvirksomhed, der stiller krav herom.

Udgifter som følger af brug af den særlige indretning

83. Der ydes normalt ikke hjælp til dækning af udgifter, der følger af brug af den særlige indretning, fx til rengøringsmidler og almindelig vedligeholdelse, jf. § 10, stk. 5.

Amtskommunens mulighed for at bemyndige kommunen

84. Efter § 10, stk. 6, kan amtskommunen bemyndige kommunen til at bevillige tilskud til særlig indretning, når politiet har krævet særlige indretninger i bilen.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 42, stk. 3, at kommuner og amtskommuner kan overlade forpligtelser efter de love, som retssikkerhedsloven gælder for, til hinanden.

Der er ikke i § 10, stk. 6 tale om delegation af amtskommunens afgørelseskompetence til kommunen. Der er derimod tale om at amtskommunen overfører sin kompetence til kommunens myndighedsudøvelse.

Når en kommune eller en amtskommune overlader forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 42, stk. 3, bevarer den afgivende myndighed fortsat det endelige ansvar for, at forpligtelsen udøves i overensstemmelse med lovgivningen. Amtskommunen (amtsrådet) kan altså indgå en aftale med en kommune om, at kommunen bevilliger tilskud til særlig indretning i biler, når politiet har krævet særlige indretninger i bilen. Men amtskommunen (amtsrådet) kan ikke ved denne aftale frigøre sig fra det endelige ansvar for, at bevillingen er i orden.

Kapitel 9

Tilskud til kørekort

Bekendtgørelsen: § 11. Når betingelserne for støtte til køb af bil, jf. §§ 1-3 er opfyldt, kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning og en kontrollerende køreprøve samt, hvis det er nødvendigt, en vejledende helbredsmæssig køretest hos en synsvirksomhed. Der kan endvidere ydes tilskud til betaling af lægeerklæring i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil samt til fornyelse af kørekort af helbredsmæssige årsager, når betingelserne for støtte til køb af bil i øvrigt er opfyldt. Endelig kan der ydes tilskud til betaling af køreundervisning af en person, der godkendes som chauffør for en person under 18 år, der opfylder betingelserne for støtte til køb af bil Stk. 2. Til opnåelse eller fornyelse af kørekort ydes tilskud til det antal køretimer, som under hensyn til ansøgerens helbredstilstand og alder anses for rimeligt. Hvis en person, der godkendes som chauffør for en person under 18 år modtager køreundervisning efter denne bestemmelse, ydes tilskuddet til det antal køretimer, der anses for rimeligt. Stk. 3. Hvis køreundervisningen skal finde sted i ansøgerens egen bil på grund af dennes særlige indretning, kan der ydes tilskud til betaling af på- og afmontering af skolepedaler.

Køreundervisning, kontrollerende køreprøve og køretest

85. Efter bekendtgørelsens § 11 kan der ydes tilskud til en lægeerklæring og køreundervisning til ansøgere i forbindelse med støtte til køb af bil, og når det som led i sagsbehandlingen skal undersøges, om ansøgeren selv har mulighed for at føre en bil.

Tilskud kan også ydes, hvis ansøgerens kørekort skal fornyes enten på grund af tidsbegrænsning eller på grund af helbredsmæssige ændringer, forudsat betingelserne for støtte til køb af bil i øvrigt er opfyldt.

Stiller en synsvirksomhed krav om, at der skal ske en vejledende og orienterende køreprøve i skolevogn eller særlig indrettet skolevogn, betales denne udgift som tilskud.

Stiller en synsvirksomhed krav om, at ansøgeren skal have køretimer, forinden afgørelse om kørekort kan træffes, eller skønner kommunen at dette er nødvendigt, afholder kommunen udgiften.

Hvis muligheden for at opnå eller forny kørekort under hensyn til ansøgerens helbredsforhold og alder skønnes at være ringe og forbundet med uforholdsmæssige udgifter til køreundervisning og indretning af bil, bør tilskuddet vurderes i forbindelse med bekendtgørelsens § 3. Hvis ansøgeren herefter ikke skønnes selv at være i stand til at føre bilen, må det overvejes, om der er anden chaufførmulighed, eller om ansøgerens kørselsbehov mere hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Til opnåelse eller fornyelse af kørekort ydes et tilskud til det antal køretimer, som under hensyn til ansøgerens helbredstilstand og alder må anses for rimeligt. Der angives således ofte et loft for hvor mange timer den pågældende formodes at skulle bruge til opnåelse eller fornyelse af et kørekort.

Efter § 11, stk. 1, ydes der tilskud til køreundervisning af en person, der godkendes som chauffør for en person under 18 år, der opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. Tilskud ydes til den person, der skal varetage den væsentligste del af kørslen for barnet, og kan ydes, selv om en anden person i husstanden har kørekort.

Der ydes kun tilskud til køreundervisning til én person i forbindelse med bevilling til støtte til køb af bil. Opstår der senere ændringer i barnets familiemæssige forhold, der medfører behov for kørekort til en anden af barnets pårørende, kan køreundervisningen betales.

Herudover gælder, efter lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats § 74 om hjælp til arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger m.v. at kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat, eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, herunder erhvervelse af kørekort, som har afgørende betydning for, at pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse.

Kommunen kan yde hjælp efter § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når hjælp efter anden lovgivning, herunder blandt andet serviceloven, ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Der er hverken i bilbekendtgørelsens § 11 eller § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mulighed for at yde hjælp til kørekort i andre situationer end de nævnte.

Ægtefællers mulighed for at få tilskud til betaling af køreundervisning

86. Hvor ansøgeren ikke selv skønnes at kunne føre bilen på forsvarlig vis, må det overvejes, om der er en anden chaufførmulighed, eller om ansøgerens kørselsbehov mere hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger.

Hvis andre ønsker at påtage sig det hverv at være ansøgerens chauffør, skal eventuel dækning af udgifter til kørekort ske efter andre regler, hvor der kan være mulighed for at få tilskud til betaling af køreundervisning.

Der kan særskilt efter aktivlovens § 81 eller i forbindelse med kontanthjælp og aktivering ydes hjælp til dækning af rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, der kommer ud for ændringer i sine forhold.

Det er en betingelse, at pågældendes egen afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre pågældendes og familiens økonomiske muligheder for fremtidig at klare sig selv. Derudover kan hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Der gælder ikke begrænsninger i, til hvilke formål der kan ydes hjælp efter § 81. Der er derfor også mulighed for at yde hjælp til dækning af udgifterne til kørekort til ægtefællen til en handicappet person, hvis betingelserne i § 81 i øvrigt er opfyldt.

Derudover er der efter den sociale lovgivning for folkepensionister mulighed for at yde et personligt tillæg efter pensionslovens § 14, stk. 1, og for førtidspensionister, hvis pension er tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige

Hvis ægtefællen, som skal være chauffør, selv er pensionist, vil pågældende således have mulighed for at ansøge om et personligt tillæg.

Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen kan efter denne bestemmelse, afhængig af de konkrete forhold, yde tilskud til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort. Der er ikke i loven begrænsninger for, til hvilke formål tillæg kan ydes. Det er en betingelse, at udgiften til erhvervelse af kørekort er rimelig, og at pensionisten ikke selv er i stand til at betale.

Udstedelse af kørekort til unge under 18 år

87. Unge mellem 15 og 18 år, der har behov for bil for fx at følge en uddannelse på HF eller gymnasium, kan søge støtte til bil, de selv kan føre, idet de efter færdselslovens § 57 kan opnå kørekort til et langsomkørende motorkøretøj.

For at få udstedt kørekort skal følgende betingelser være opfyldt:Den pågældende opfylder de almindelige førligheds-betingelser for at erhverve kørekort, og den pågældendes helbredsforhold hindrer ham i at færdes på anden måde end med motorkøretøj.

Kørekortet vil blive udstedt på vilkår af, at kørehastigheden begrænses til maksimalt 50 km i timen, og at køretøjet foran og bagpå forsynes med skilte med teksten motorkøretøj 50 km/t.

Når den unge fylder 18 år skal han eller hun til fornyet køreprøve. Bestås denne, vil vilkårene om kørehastighed og skiltning bortfalde, jf. færdselslovens § 57.

Parkeringskort

88. Hvis der af hensyn til parkeringslempelser og lignende er behov for parkeringskort, henvises ansøgeren til at rette henvendelse til Invalideorganisationernes Brugerservice, Kløverprisvej 10 B, st., 2650 Hvidovre. Der henvises til www.handicap.dk/ibs.

Kapitel 10

Vilkår for støtte

Bekendtgørelsen: § 12. Som vilkår for lån efter § 5, stk. 1 og 2, gælder: 1) Lånet skal anvendes til køb af fabriksny bil, jf. dog stk. 2 og 3. 2) Bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte. 3) Centralregistret for motorkøretøjer registrerer bilen med en klausul om, at ejer/brugerskifte inden 6 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra amtskommunen. 4) Bilen skal holdes kaskoforsikret for bilens fulde værdi inklusiv nødvendig indretning, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med efter § 10. 5) De helbredsmæssige og eventuelle erhvervs- eller uddannelsesmæssige forudsætninger for støtte skal fortsat være til stede, jf. §§ 1-3. 6) Bilen skal i videst mulig omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte. 7) Bilen må ikke overdrages, udlejes, udlånes i længere tid. 8) Bilen må ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den. 9) Det fastsatte afdragsvilkår skal overholdes. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til bil, som ansøgeren eller en anden person i husstanden har købt fabriksny indenfor det sidste år. Støtten ydes med virkning fra bilens første registrering. Stk. 3. Der kan ligeledes uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere er bevilliget efter servicelovens § 99 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i 6 år. En ansøger kan ikke pålægges at tage i mod en brugt bil. § 13. Som vilkår for afgiftsfritagelse og -nedsættelse, jf. § 7, gælder: 1) Bilen skal være registreret i ansøgerens navn. 2) Endvidere gælder de i § 12, stk. 1, nr. 5-7, nævnte vilkår.

Køb af fabriksny bil eller mulighed for køb af en brugt bil

89. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1, skal lånet anvendes til køb af en fabriksny bil. Dog er der efter § 12, stk. 2 og stk. 3 mulighed for at købe en brugt bil.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, er der mulighed for at der kan ydes lån til biler, som ansøgeren eller en person i husstanden har købt fabriksny inden for det sidste år.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 3, kan der uanset kravet om køb af fabriksny bil, ydes støtte til bil, hvis bilen tidligere har været bevilliget efter servicelovens § 99 og samtidig er mindre end 2 år gammel regnet fra bilens første registrering. Det er dog en betingelse, at bilen sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er i forsvarlig stand og samtidig kan forventes at holde i hele udskiftningsperioden, som er 6 år regnet fra bilen er registreret første gang som bil, hvortil der er ydet støtte efter servicelovens § 99.

Reglen om udskiftning gælder også for brugte biler, hvilket vil sige, at der tidligst kan ydes støtte 6 år efter den første registrering til udskiftning af bil, hvortil der er ydet støtte.

Ansøgeren har frit valg med hensyn til valg af brugt bil. En ansøger kan således ikke pålægges at tage i mod en brugt bil, hvortil der er ydet støtte efter serviceloven.

Lån til brugte biler

90. Ansøgningen skal være givet inden 1 år fra bilens registrering, jf. § 12, stk. 2, hvis der er tale om en fabriksny bil som ansøgeren eller en person i husstanden har købt inden for det sidste år.

91. Er der derimod tale om en bil, som tidligere er bevilliget efter servicelovens § 99 og samtidig er under 2 år gammel regnet fra bilens første registrering, jf. § 12, stk. 3, skal ansøgningen være givet inden 2 år fra bilens registrering.

92. Efter § 12, stk. 2 og stk. 3, ydes støtten (herunder afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter § 7), med virkning fra bilens første registrering for den berettigede. Den afdragsfri del af lånet beregnes som halvdelen (evt. reguleret efter ansøgerens indkomstgrundlag) af bilens pris på anskaffelsestidspunktet - dog højst den gældende låneramme på udnyttelsestidspunktet. Resten af lånet er afdragspligtigt.

Det beregnede lån udbetales herefter med det fulde afdragsfrie beløb samt den afdragspligtige del af lånet med fradrag af de månedlige afdrag, der skulle have været betalt i perioden fra bilens første registrering og frem til lånets udbetaling. Den afdragsfrie del af lånet nedskrives samtidig med virkning fra bilens første registrering. Er den faktiske restgæld inkl. rente på bevillingstidspunktet større end det beregnede lån, kan der i ganske særlige tilfælde udbetales også det fulde beregnede afdragspligtige lån betinget af, at hele det afdragspligtige lån er tilbagebetalt senest 6 år efter registreringsdatoen.

93. Udnyttelsestidspunktet jf. bekendtgørelsens § 19 stk. 2, er i denne sammenhæng tidspunktet for bevillingens modtagelse, således at de gældende beløb for lån på dette tidspunkt, indkomstgrundlag og tilskud til automatisk transmission finder anvendelse.

Eksempel 1:

En mand på 36 år (førstegangs ansøger) søger om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99.

Det vurderes, at manden opfylder tildelingskriterierne for støtte til køb af bil efter bilbekendtgørelsen. Det vurderes, at manden har behov for en bil til en værdi af 170.000 kr. (almindeligt lån 139.000 kr. plus tillægslån 31.000 kr.)

Manden ønsker at købe en brugt bil. Bilen er 1½ år gammel. Bilen er tidligere blevet bevilliget efter serviceloven til en mand længere nede ad vejen, der nu desværre er død. Bilens nypris er 200.000 kr. Hertil kommer, at der i bilen er installeret en lift og et drejesæde. Den tidligere ejer af den handicapegnede bil blev af kommunen bevilliget 180.000 kr. (almindelig låneramme 139.000 kr. plus tillægslån 41.000 kr.). Den tidligere ejer har herudover erlagt en egenbetaling på 20.000 kr.

Restgælden udgør 54/72 x 69.500 kr. = 52.125 kr. i afdragspligtig gæld, og 54/72 x 110.500 kr. (69.500 kr. plus 41.000 kr) = 82.875 kr. i den rente og afdragsfrie del. Gæld i alt 52.125 kr. plus 82.875 kr. = 135.000 kr.

Dødsboet ønsker at sælge bilen. Kommunen er i den forbindelse behjælpelig med at finde ud af, hvad dødsboet kan få for bilen.

Det viser sig, at dødsboet kan få 125.000 kr., som er prisen eksl. lift og drejesæde, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med.

Manden køber bilen for 125.000 kr. af dødsboet.

Der bevilliges 125.000 kr., hvoraf halvdelen er et rente og afdragsfrit lån, der nedskrives over 4 ½ år, den anden halvdel et afdragspligtigt og rentefrit lån, der betales over 4 ½ år.

Manden skal således betale 1/54 i månedlige afdrag af et beløb på 62.500 kr. (de månedlige afdrag er således 1157,50 kr.). 1/54 idet der kun er tale om 4 ½ år af de 6 år (1 ½ plus 4 ½ = 6 år som er udskiftningsperiodens længde). Der kan tidligst ydes støtte 6 år efter registreringen til udskiftning af bil, hvortil der er ydet støtte. Tidspunktet for registreringen regnes fra bilens første registrering.

Manden har nu fået en handicapegnet bil med det samme, har kun 4 ½ år at afdrage i, har fået en bil der fra ny koster langt mere end kommunen ville bevillige og endelig kan han søge om udskiftning efter 4 ½ år.

Eksempel 2:

En kvinde på 44 år søger efter 6 år om udskiftning af bil.

Det vurderes, at kvinden stadig opfylder tildelingskriterierne efter bilbekendtgørelsen, og at kvinden har behov for en større bil på grund af behov for at medbringe flere hjælpemidler. Det vurderes, at kvinden har behov for en bil, der koster 180.000 kr. (almindelig lån 139.000 kr. plus tillægslån 41.000 kr.).

Kvinden har tidligere modtaget støtte til køb af bil indenfor den almindelige låneramme. Provenuet udgør 50.000 kr.

Kvinden ønsker at købe en brugt bil. Bilen er 1 ½ år gammel. Bilen er tidligere blevet bevilliget efter serviceloven til en mand længere nede ad vejen, der nu desværre er død. Bilens nypris er 200.000 kr. Hertil kommer, at der i bilen er installeret en lift og et drejesæde. Den tidligere ejer af den handicapegnede bil blev af kommunen bevilliget 180.000 kr. (almindelig låneramme 139.000 kr. plus tillægslån 41.000 kr.). Den tidligere ejer har herudover erlagt en egenbetaling på 20.000 kr.

Restgælden udgør 54/72 x 69.500 kr. = 52.125 kr. i afdragspligtig gæld, og 54/72 x 110.500 kr. (69.500 kr. plus 41.000 kr.) = 82.875 kr. i den rente og afdragsfrie del. Gæld i alt 52.125 kr. plus 82.875 kr. = 135.000 kr.

Dødsboet ønsker at sælge bilen. Kommunen er i den forbindelse behjælpelig med at finde ud af ,hvad dødsboet kan få for bilen.

Det viser sig, at dødsboet kan få 125.000 kr., som er prisen eksl. lift og drejesæde, som bilen efterfølgende er blevet forsynet med.

Kvinden køber bilen for 125.000 kr. af dødsboet.

Der bevilliges 125.000 kr., hvoraf halvdelen er et rente og afdragsfrit lån, der nedskrives over 4 ½ år, den anden halvdel et afdragspligtigt og rentefrit lån, der betales over 4 ½ år.

Kvinden skal således betale 1/54 i månedlige afdrag af et beløb på 62.500 kr. (de månedlige afdrag er således 1157,50 kr.). 1/54 idet der kun er tale om 4 ½ år af de 6 år (1 ½ plus 4 ½ = 6 år som er udskiftningsperiodens længde). Der kan tidligst ydes støtte 6 år efter registreringen til udskiftning af bil, hvortil der er ydet støtte. Tidspunktet for registreringen regnes fra bilens første registrering.

Men da kvinden tidligere er bevilliget bil efter reglerne om støtte til køb af bil, skal nettoprovenuet fra denne bil indgå i den nye bevilling, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, idet bilen er bevilliget som en § 5, stk. 2, bil. Provenuet fra den tidligere bil fratrækkes ved beregningen af lånet i den beregnede tilbagebetalingspligtige del. Da der ikke er bevilliget et tillægslån, som følge af at kvinden har holdt sig under den almindelige låneramme, kan provenuet således ikke fratrækkes i denne del først.

Med fradrag af nettoprovenuet bliver den afdragspligtige restgæld således 62.500 kr. minus 50.000 kr. = 12.500 kr. Kvinden skal således i månedlige afdrag betale 1/54 x 12.500 = 231,50 kr.

Kvinden har nu fået en handicapegnet bil med det samme, har kun 4 ½ år at afdrage i, har fået en bil, der fra ny koster langt mere end kommunen ville bevillige, kan bruge nettoprovenuet fra den tidligere bevilligede bil til nedbringelse af den afdragspligtige del, da lånet ligger indenfor den almindelige låneramme og endelig kan hun søge om udskiftning efter 4 ½ år.

Eksempel 3:

En kvinde på 46 år søger efter 6 år om udskiftning af bil.

Det vurderes, at kvinden stadig opfylder tildelingskriterierne efter bilbekendtgørelsen, og at kvinden har behov for en større bil på grund af behov for at medbringe flere hjælpemidler. Det vurderes, at kvinden har behov for en bil, der koster 180.000 kr. (almindelig lån 139.000 kr. plus tillægslån 41.000 kr.).

Kvinden har tidligere modtaget støtte til køb af bil indenfor den almindelige låneramme. Provenuet udgør 50.000 kr.

Kvinden ønsker at købe en brugt bil. Bilen er 1 ½ år gammel. Bilen er tidligere blevet bevilliget efter serviceloven til en mand længere nede ad vejen, der nu desværre er død. Bilens nypris er 200.000 kr. Hertil kommer, at der i bilen er installeret en lift og et drejesæde. Den tidligere ejer af den handicapegnede bil blev af kommunen bevilliget 180.000 kr. (almindelig låneramme 139.000 kr. plus tillægslån 41.000 kr.). Den tidligere ejer har herudover erlagt en egenbetaling på 20.000 kr.

Restgælden udgør 54/72 x 69.500 kr. = 52.125 kr. i afdragspligtig gæld, og 54/72 x 110.500 kr. (69.500 kr. plus 41.000 kr.) = 82.875 kr. i den rente og afdragsfrie del. Gæld i alt 52.125 kr. plus 82.875 kr. = 135.000 kr.

Dødsboet ønsker at sælge bilen. Kommunen er i den forbindelse behjælpelig med at finde ud af hvad dødsboet kan få for bilen.

Det viser sig, at dødsboet kan få 166.000 kr., som er eksl. lift og drejesæde, som bilen efterfølgende er forsynet med.

Kvinden køber bilen for 166.000 kr. af dødsboet.

Der bevilliges 166.000 kr. (139.000 kr. plus tillægslån 27.000 kr.). Den almindelige låneramme udgør 139.000 kr. hvoraf halvdelen er et rente og afdragsfrit lån, der nedskrives over 4 ½ år, den anden halvdel et afdragspligtigt og rentefrit lån, der betales over 4 ½ år.

Kvinden skal således betale 1/54 i månedlige afdrag af et beløb på 69.500 kr. (de månedlige afdrag er således 1287 kr.). 1/54 idet der kun er tale om 4 ½ år af de 6 år (1 ½ plus 4 ½ = 6 år som er udskiftningsperiodens længde). Der kan tidligst ydes støtte 6 år efter registreringen til udskiftning af bil, hvortil der er ydet støtte. Tidspunktet for registreringen regnes fra bilens første registrering.

Men da kvinden tidligere er bevilliget bil efter reglerne om støtte til køb af bil skal nettoprovenuet fra denne bil indgå i den nye bevilling. Provenuet på 50.000 kr. fra den tidligere bil fratrækkes først i tillægslånet på 27.000 kr., hvorefter der resterer 23.000 kr. De resterende 23.000 kr. fratrækkes herefter ved beregningen af lånet i den beregnede tilbagebetalingspligtige del.

Med fradrag af nettoprovenuet bliver den afdragspligtige restgæld således 69.500 kr. minus 23.000 kr. = 46.500 kr. Kvinden skal således i månedlige afdrag betale 1/54 x 46.500 kr. = 861 kr.

Kvinden har nu fået en handicapegnet bil med det samme, har kun 4 ½ år at afdrage i, har fået en bil der fra ny koster langt mere end kommunen ville bevillige, kan bruge nettoprovenuet fra den tidligere bevilligede bil til nedbringelse af den afdragspligtige del, da lånet ligger indenfor den almindelige låneramme og endelig kan hun søge om udskiftning efter 4 ½ år.

Bilens registrering

94. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 2, stilles der krav om, at bilen registreres i navnet på den person, der har modtaget støtten. Det betyder, at en bil, der tidligere har været registreret for en ægtefælle eller samlever, og som har været under 1 år på ansøgningstidspunktet, eller registreret hos en anden som tidligere har fået bevilliget bilen efter servicelovens § 99 og samtidig er mindre end 2 år gammel regnet fra bilens første registrering, skal omregistreres til den støtteberettigede.

Hvis lånet ydes på baggrund af et barns handicap, registreres barnet som ejer og forældrene som brugere.

Praktisk gennemførelse af registrering, klausulering og afgiftsfritagelse

95. Kommunen orienterer forhandleren om lånets størrelse og tilsender forhandleren blanketter til brug ved bilens registrering, således at der ved registreringen indføjes klausul om, at ejer eller brugerskifte inden 6 år efter registreringen kun kan finde sted efter forudgående tilladelse fra amtskommunen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 3, og afgiftsfritagelse, jf. bekendtgørelsens § 7.

Motorkontoret bekræfter ved påtegning på blanketten og påfører dato og registreringsnummer. For personer med handicap, som opfylder betingelserne for, at der kan ydes støtte til erhvervelse af bil i henhold til servicelovens § 99, eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse gælder, at færdselslovens § 124 g om betaling for syn kun finder anvendelse for periodisk syn, og færdselslovens § 124 j om betaling for nummerplader ikke finder anvendelse, jf. § 129 i bekendtgørelse nr. 1350 af 1. december 2000 om registrering og syn af køretøjer mv. Ved anmeldelse til syn eller registrering forevises afgørelsen om støtten eller kopi heraf sammen med anmeldelsesblanketten, jf. § 129, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1350 af 1. december 2000 om registrering og syn af køretøjer mv.

Er ansøgeren ikke myndig, skal bilen registreres med ansøgeren som ejer og de pårørende som brugere. Disses navne anføres på anmeldelsesblanketten til motorkontoret.

Først når underskrevet gældsbrev og dokumentation for kaskoforsikring og motorkontorets attestation foreligger, kan lånet udbetales.

Er bilen registreret før bevillingen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2 og stk. 3, sker indføjelse af klausul og afgiftsfritagelse samt ved henvendelse til Centralregistret for Motorkøretøjer, vedlagt bilens registreringsattest og kvitteringer for betalt afgift.

Bevilling af afgiftsfritagelse eller -nedsættelse alene (uden samtidigt lån) sendes til Centralregistret for Motorkøretøjer, vedlagt bilens registreringsattest og kvitteringer for betalt afgift.

Er bilen ikke registreret i ansøgerens navn, skal bilen, jf. § 16 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., omregistreres, således at ansøgeren står som ejer eller bruger. Henvendelse herom rettes til Motorkontoret, vedlagt bevillingsskrivelse, registreringsattest, anmeldelsesblanket og forsikringsbevis.

Kaskoforsikring

96. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1 nr. 4, skal ansøgeren sørge for at bilen er kaskoforsikret for bilens fulde værdi.

Ordlyden i bilbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 4, »Bilen skal holdes kaskoforsikret for den fulde værdi« omfatter bilens fulde pris inkl. eventuel særlig indretning bevilliget efter bilbekendtgørelsens § 10.

Betingelserne for støtte til køb af bil skal fortsat være opfyldt

97. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 5, omfattes alle de forudsætninger, der har ligget til grund for bevillingen af lån, herunder også sociale forhold som fx boligens placering og muligheden for hjælp fra familiemedlemmer ved ind- og udstigning.

Hvis betingelserne for støtte til køb af bil ikke længere er opfyldt, kan dette medføre, at en person, der har fået bevilling til bil, ikke længere er berettiget, hvis han eller hun flytter til et område, der er bedre dækket af kollektive befordringsmidler, skifter arbejde, ophører med arbejde m.v.

Bilen bør dække det totale kørselsbehov

98. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6, skal bilen i videst muligt omfang anvendes til at dække det totale kørselsbehov for den person, der har modtaget støtte. Se også under punkt 12 og 32 om kørselsbehovet samt under punkt 33 om ophold i botilbud.

Hvor en person har opnået støtte til køb af bil, vil dette indgå i vurderingen af pågældendes behov for støtte til befordring efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning eller andre kørselsordninger, fx i amtskommunens eller kommunens regi. Støtte til køb af bil udelukker dog ikke, at den pågældende samtidig kan få tilskud efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning eller anden lovgivning til befordring fx via de offentlige befordringsordninger.

Overdragelse, udlån m.v.

99. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 7, er det et krav, at ansøgerens ved bevilling af bil ikke må overdrage, udleje eller udlåne bilen i længere tid.

I § 12, stk. 1, nr. 7, ligger, at bilen ikke må stilles til rådighed for andre på en sådan måde, at den berettigede ikke længere har gavn af bilen og kan disponere over den til enhver tid.

Pant eller anden form for sikkerhed for gæld

100. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 8 må bilen ikke stilles som pant eller anden form for sikkerhed for gæld, som ikke vedrører den.

Pantsikkerhed ved ydelse af lån

101. Der er ikke i reglerne krav om pantsikkerhed ved ydelse af lån. Dette udelukker dog ikke, at lånet kan sikres ved oprettelse af løsørepantebrev i bilen efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, fx hvis ansøgeren har gældsbyrder, der kan tænkes at føre til en gældssaneringssag efter konkurslovens regler. Det kan også være hensigtsmæssigt at sikre tilbagebetalingen ved pant i bilen, hvis lånet ydes til en selvstændig erhvervsdrivende.

Ved en eventuel sikkerhedsstillelse forudsættes det, at ansøgerens stilling ikke forringes. Ansøgeren er ved lån inden for den normale låneramme, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, frit stillet med hensyn til bilvalg, og et pantebrev bør derfor respektere en eventuel panteret, der stiftes i forbindelse med ansøgerens finansiering af en restkøbesum.

Afdragsvilkår

102. Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 9 skal de fastsatte afdragsvilkår overholdes. Se punkt 104 om afvikling af støtte, hvis ikke de i § 12 nævnte vilkår overholdes.

Stiftelse af lån

103. Når amtskommunens afgørelse foreligger, og der er skrevet slutseddel, sørger kommune for at oprette et gældsbrev som underskrives af ansøgeren. Gældsbrevet skal indeholde angivelse af lånets størrelse, afvikling og vilkår, jf. bekendtgørelsens § 12 og § 14, stk. 2. Ansøgeren skal dokumentere, at der er tegnet kaskoforsikring enten ved påtegning i gældsbrevet eller ved særskilt dokumentation.

Der bør i gældsbrevet angives, at bilen kun må medtages til udlandet til de formål, der er nævnt i § 9 i bekendtgørelsen om betingelser for i særlige tilfælde af få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, idet det kan medføre bortfald af støtte, hvis bilen medtages til andre formål, jf. bilbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Udgifterne i forbindelse med lånets stiftelse betales af kommunen som administrationsudgift. Lånedokumenterne er fritaget for tinglysningsafgift, jf. § 41 d, nr. 7, i lov om retsafgifter.

Er ansøgeren umyndig, skal statsamtet (i Københavns og Frederiksberg Kommuner Københavns Overpræsidium) give samtykke til gældsstiftelsen. Endvidere skal værgen normalt også underskrive en friholdelseserklæring, der går ud på, at værgen friholder den umyndige for gældsforpligtelser, indtil vedkommende bliver myndig, og samtidig fraskriver sig retten til at gøre eventuelt krav gældende mod den umyndige, når vedkommende bliver myndig.

Kapitel 11

Afvikling af støtte

Bekendtgørelsen: § 14. Hvis vilkårene i §§ 12-13 ikke overholdes, afgiver kommunen indstilling til amtskommunen om, at lånet, jf. § 5, stk. 1 og 2 skal opsiges og afgiftsfritagelsen, jf. § 7, stk. 1-3, skal bortfalde. Stk. 2. Hvis amtskommunen træffer afgørelse om lånets opsigelse skal restgælden efter § 5, stk. 1 og 2 indfries, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. Hvis amtskommunen træffer afgørelse om bortfald af afgiftsfritagelsen bortfalder fritagelsen efter § 7 med udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvor ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis bilen medtages til udlandet i strid med § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Inddragelse af støtte

104. Hvis vilkårene i bekendtgørelsens §§ 12 og 13 ikke overholdes, afgiver kommunen indstilling til amtskommunen, om støtten skal bortfalde, jf. § 14, stk. 1. Støtten kan også bortfalde, hvis bilen medtages til udlandet i strid med § 9 i bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, jf. bilbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Hvis amtskommunen herefter træffer beslutning om støttens bortfald, underretter amtskommunen Centralregistret for Motorkøretøjer om, at afgiftsfritagelsen bortfalder med udgangen af den efterfølgende måned regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgeren modtager meddelelse om afgørelsen, jf. § 14, stk. 2. Lånet opsiges, og restgælden (inkl. den ikke nedskrevne del af det afdragsfrie lån) kræves indbetalt senest inden udgangen af den efterfølgende måned.

Indfries restgælden, kvitterer kommunen gældsbrevet og indsender bilens registreringsattest til Centralregistret for Motorkøretøjer med anmodning om ophævelse af klausul.

Har pågældende ikke mulighed for at indfri restgælden inden den nævnte frist, kan kommunen efter § 16, stk. 2, tillade afvikling ved en afdragsordning, hvis det skønnes rimeligt. Ved afdragenes fastsættelse tages der hensyn til vedkommendes betalingsevne, herunder formue.

Det anbefales, at afviklingsperioden ved en sådan afdragsordning ikke går udover, hvad der oprindelig er fastsat i gældsbrevet.

Skønnes det ikke muligt at fastsætte en rimelig afdragsordning, må kommunen vejlede pågældende med henblik på salg af bilen og eventuelt anden løsning af pågældendes befordringsproblem. Klausulen ophæves først, når gælden er indfriet.

Hvis gælden ikke kan afvikles som foran beskrevet, kan gælden inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. servicelovens § 118, stk. 2.

Ansøgeren ønsker at indfri lån

Bekendtgørelsen: § 15. En person, der ønsker at indfri et lån før 6-års periodens udløb, skal betale hele restgælden, herunder også en forholdsmæssig del af eventuelle afdragsfri lån. Stk. 2. Hvis en person, der har modtaget støtte til bil, dør, forfalder restgælden efter § 5, stk. 1 og 2, til betaling. Hvis bilens værdi ved salg ikke dækker gælden, afskrives den udækkede del af lånet.

105. Hvis en ansøger ønsker at indfri lån før 6-års periodens udløb, forfalder hele restgælden til betaling, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1.

I disse situationer sender kommunen pågældende en opgørelse over restgælden, inklusive restgælden på den del af eventuelt afdragsfrit lån, der ikke er nedskrevet.

Kommunen bør samtidig forhøre sig om baggrunden for ønsket om at indfri lånet, idet ønsket kan være begrundet i en ændring af pågældendes økonomiske, familiemæssige eller helbredsmæssige forhold, som kan give kommunen anledning til at vejlede pågældende om andre befordringsmuligheder, udskiftning af bil, henstand med afdrag eller lignende.

Situationen kan endvidere give anledning for kommunen til at undersøge, om betingelserne for afgiftsfritagelse fortsat vil være til stede, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2. Indfries restgælden, forholdes som beskrevet under pkt. 104.

Af hensyn til at bilens ejer kan have brug for registreringsattesten ved salg af bilen, bør sagsbehandlingen gennemføres hurtigst muligt.

Det bemærkes, at afgiftsfritagelse altid ophører ved bilens omregistrering til anden person.

Afvikling af støtte i forbindelse med dødsfald

106. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, forfalder restgælden til betaling, hvis den støtteberettigede dør.

Kommunen skal orientere Centralregistret for Motorkøretøjer om dødsfaldet. Kommunen skal anmelde en evt. restgæld, herunder også den ikke nedskrevne del af eventuelt afdragsfrit lån, til skifteretten som krav i boet.

Kommunen har ingen fortrinsstilling i forhold til boets øvrige kreditorer, medmindre lånet er sikret ved pant.

Hvis bilens værdi ved salg ikke dækker hele gælden, afskrives den udækkede del af lånet jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Udlægges boet til dækning for begravelsesudgifter, jf. skiftelovens § 10, stk. 1 og 2, kan krav om indfrielse af lånet ikke rejses over for afdødes bo, og restgælden må afskrives.

Kapitel 12

Henstand og eftergivelse

Bekendtgørelsen: § 16. Kommunen træffer afgørelse om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån ved manglende betalingsevne på grund af sygdom, arbejdsløshed m.v. Stk. 2. Er der i medfør af § 14, stk. 2, truffet afgørelse om indfrielse af restgæld, kan kommunen dog fastsætte en afdragsordning. Bestemmelsen i stk. 1 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Sygdom og arbejdsløshed

107. Kommunen kan give henstand med betaling af afdrag ved manglende betalingsevne på grund af sygdom, arbejdsløshed m.v., jf. § 16, stk. 1. Henstand forudsætter, at der er tale om en ændring i pågældendes situation, som medfører, at pågældende ikke kan afdrage uden at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold. Der kan også gives henstand med en del af afdraget, således at der fastsættes en midlertidig afdragsordning med nedsatte afdrag.

Ved en senere udskiftning kan der tages stilling til eftergivelse, hvis der har været givet henstand, eller hvis afdragsbetingelserne på grund af tilsvarende forhold ikke har været overholdt. Lån kan ikke eftergives, hvis bilens værdi ved salg dækker restgælden, eller hvis pågældende stadig ejer bilen.

Er der bevilget afdragsfrihed under uddannelse, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 9, afskrives ved uddannelsens afslutning et beløb, svarende til hvad der i perioden ville være afdraget, hvis afdragsfrihed ikke var bevilget.

Afvikling af støtte i forbindelse med totalskade

108. Hvis bilen totalskades og støtten i den forbindelse bortfalder, opgør kommunen restgælden, herunder også restgælden på den ikke nedskrevne del af eventuelt afdragsfrit lån. Opgørelsen sendes til den pågældende selv og til forsikringsselskabet, og det aftales mellem parterne, at en til restgælden svarende del af forsikringssummen indbetales til kommunen.

Et overskydende beløb fratrækkes i et eventuelt nyt lån, således at et eventuelt supplerende lån nedbringes først. Hvis ikke ansøgeren ønsker en ny bil udbetales det overskydende beløb til den pågældende selv, mens en evt. resterende gæld er forfalden til betaling.

Kommunen kan i den forbindelse fastsætte en afdragsordning eller eftergive restgælden.

Hvis der efter totalskade ydes lån til en ny bil, følger det af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at en eventuel udækket restgæld afskrives, medmindre der er givet henstand eller lånet er misligholdt.

Kapitel 13

Støtte til bil, der medtages fra eller til udlandet

Bekendtgørelsen: § 17. Der kan ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af registreringsafgift til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, når betingelserne i §§ 1-3 i øvrigt er opfyldt. Stk. 2. Lånet kan ikke overstige det beløb, der skal nedskrives ved beregning af støtte efter § 6, stk. 1 -7. Stk. 3. Lånet efter stk. 1 nedskrives med 1/48 månedligt fra bilens registrering her i landet. Stk. 4. Hvis Skatteministeriet har tilladt, at registreringsafgiften betales efter særlige regler, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse med de ændringer i udbetalingen og nedskrivningen af lånet, som følger af de særlige regler. Stk. 5. Bestemmelsen i § 8 og §§ 12-16 finder tilsvarende anvendelse, dog således at det angivne tidsrum på 6 år nedsættes til 4 år.

Støtte til bil, der medtages fra udlandet

109. Bekendtgørelsens § 17 giver mulighed for, at personer, der tager varigt ophold her i landet, kan få lån til betaling af registreringsafgiften på en bil, der medtages her til landet, i stedet for lån til køb af en ny bil.

Det bemærkes, at lånet ikke kan overstige det beløb, der skal nedskrives ved beregning af lån efter § 6, stk. 1-7, dvs. den afdragsfri del. Dette betyder, at lånet højst kan udgøre halvdelen af den til enhver tid gældende låneramme. I det omfang en beregning af ansøgerens indkomstgrundlag viser, at hele lånet efter § 5 ville være tilbagebetalingspligtigt, kan der ikke ydes lån til betaling af registreringsafgift.

Der kan også ydes afgiftsfritagelse efter § 7 til biler omfattet af § 17.

Medtagelse af bil til udlandet

110. Reglerne om adgangen til at medtage biler til udlandet fremgår af § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2004 om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Bestemmelsen i § 9 i bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2004 svarer indholdsmæssigt til de regler, der har været fastsat som et vilkår i bilbekendtgørelsen. Dog er der en udvidet adgang til at medtage bilen til udlandet til uddannelsesformål og aktiviteter i forbindelse med revalidering og aktivering efter lov om aktiv social politik. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2 til denne vejledning.

Kapitel 14

Kompetence

Bekendtgørelsen: § 18. Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes af amtskommunen, jf. dog § 16. Stk. 2. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Afgørelseskompetencens placering

111. Alle afgørelser, bortset fra afgørelser om henstand og eftergivelse, jf. § 16, træffes af amtskommunen. Afgørelserne kan påklages til det sociale nævn. Der henvises i øvrigt til vejledning til retssikkerhed og administration på det sociale område vedrørende klage over en afgørelse samt om en myndigheds mulighed for at give sin afgørelse opsættende virkning. Der henvises samtidig til SM R-6-03 vedrørende klage over afslag på at tillægge en klage opsættende virkning.

Særligt om opholdskommune, refusion og finansiering

112. Hvis ansøgeren flytter til en anden kommune efter ansøgningens indgivelse, og sagen endnu ikke er sendt til amtskommunen, skal kommunen med samtykke fra borgeren oversende sagen til ansøgerens nye kommune, da det er opholdskommunen, der skal vurdere, om betingelserne for støtte er opfyldt, og afgive indstilling til amtskommunen.

Hvis sagen allerede er indsendt til amtskommunen, skal kommunen underrette amtskommunen om flytningen. Amtskommunen skal i disse situationer sende sagen til ny vurdering i den nye opholdskommune. Afgørelse træffes i den amtskommune, som ansøgerens nye opholdskommune er beliggende i.

Den sociale lovgivnings almindelige bestemmelser om opholdskommune og refusion er omtalt i Socialministeriets bekendtgørelse om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 9-9 d med tilhørende vejledning af 24. februar 2004.

Udgifterne til hjælp efter servicelovens § 99 afholdes endeligt af amtskommunen efter servicelovens § 130, stk. 2, nr. 4.

Kapitel 15

Ansøgerens inddragelse i sager og dennes oplysningspligt

Ansøgerens medvirken

113. Det er et led i retssikkerheden, at ansøgninger behandles så hurtigt, grundigt og smidigt som muligt, jf. retssikkerhedslovens § 3. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 4, at den ansøger, det drejer sig om, selvstændigt skal kunne have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 12, at en kommune har pligt til skriftligt at oplyse ansøgeren om

- myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter retssikkerhedslovens § 12 a,

- konsekvenserne, hvis ansøgeren ikke vil medvirke, jf. retssikkerhedslovens § 11 b,

- hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen og muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter retssikkerhedslovens § 12 b i retssikkerhedsloven, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Henvisning til retssikkerhedslovens §§ 11 a og 11 c indebærer, at kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Oplysningerne kan indhentes fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige.

Endvidere bør kommunen være opmærksom på, om der mellem ansøgeren og dennes sagsbehandler er skabt en tillidsfuld dialog. Er dette ikke tilfældet, bør kommunen efter ansøgerens ønske, og hvis ønsket er velbegrundet, sørge for at være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler. Borgeren har dog ikke et krav på en ny sagsbehandler.

Endelig har en ansøger, der ønsker det, ret til, at en anden person medvirker som støtte for den pågældende, når kommunen behandler pågældendes ansøgning om støtte til køb af bil. Det er ansøgeren, der vælger, hvem han eller hun ønsker som bisidder. Ansøgeren bør af kommunen gøres opmærksom på denne mulighed. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Tilsidesættelse af ansøgerens oplysningspligt og tilbagebetalingspligt

114. Hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har undladt at oplyse om, at den pågældendes forudsætninger for at modtage støtte til køb af bil er ændrede eller bortfaldet, og pågældende derfor uberettiget har modtaget støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, skal den rente- og afdragsfri del betales tilbage.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give oplysninger, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter servicelovens § 99, jf. servicelovens § 119.

For en mere indgående beskrivelse af reglerne, henvises til retssikkerhedslovens kapitel 3a og til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område af 24. februar 2004.

Kapitel 16

Særligt om rådgivningsindsatsen for støtte til køb af bil

Kommuner og amtskommuners særlige rådgivningsforpligtelse

115. Efter servicelovens § 3 har kommunen en generel rådgivningsforpligtelse, der retter sig til alle borgere, der har behov for det. Efter servicelovens § 3 påhviler det kommunen at vurdere omfanget af behovet for rådgivning og tage stilling til, hvorledes rådgivningen skal tilrettelægges ud fra en bedømmelse af de muligheder, der til stede eller kan tilvejebringes gennem et samarbejde med andre myndigheder.

Som supplement til den generelle rådgivningsforpligtelse efter servicelovens § 3, har kommunen efter servicelovens § 68 en pligt til at sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat funktionsevne. Samtidig skal tilbudet om rådgivning også omfatte opsøgende arbejde.

Som supplement til den kommunale rådgivningsforpligtelse efter servicelovens § 69 har amtskommunen en særlig rådgivningsforpligtelse, som har baggrund i, at nogle rådgivningsopgaver forudsætter specialviden. Det er amtskommunens forpligtelse at sikre, at der findes det nødvendige og tilstrækkelige beredskab, som vil kunne sættes ind på specialområder.

Det er vigtigt, at rådgivningen og tildelingen af støtte til køb af bil efter servicelovens § 99 tager udgangspunkt i et samarbejde med den enkelte borger. Det er borgeren, som kan formulere sin nedsættelse af funktionsevnen og som gennem rådgivning kan finde ud af, hvad der vil være den bedste løsning for at gøre den pågældende selvhjulpen.

Det er efterfølgende også borgeren, der skal kunne leve et liv med nedsat funktionsevne som andre borgere på samme alder og i samme livssituation. Det er samtidig også borgeren, som løbende kan formulere ønsker om tildeling af andre handicapkompenserende ydelser, der kan være afgørende for borgerens livsførelse i dagligdagen.

Hvis det fx vurderes, at ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af ansøgerens alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre kørselsordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel etableret efter lovene om hovedstadens kollektive persontrafik og den lokale og kollektive persontrafik uden for hovedstadsområdet, skal kommunen rådgive den pågældende om, hvor og hvordan han eller hun kan henvende sig for at få en sådan ordning i stand.

Samarbejdet mellem borgeren og kommunen indebærer både et udredende og et rådgivende element. Sagsbehandlingen skal sikre, at omfanget af funktionsnedsættelsen vurderes og beskrives af (amts)kommunen, så borgeren har en klar fornemmelse af, hvad den nedsatte funktionsevne består i (personligt, helbredsmæssigt og i forhold til de barrierer i det omgivende samfund, som borgeren kan støde imod). Sagsbehandlingen skal også sikre, at det fremgår, hvilke mulige kompenserende ydelser, der er relevante og hvilke af disse handicapkompenserende ydelser, (amts)kommunen yder støtte til.

Ansøgerens økonomiske forhold

116. Kommunen skal rådgive ansøgeren om de økonomiske konsekvenser af en eventuel bevilling af støtte til køb af bil, herunder konsekvenser i tilfælde af, at låne- og afdragsvilkår ikke overholdes. I rådgivningen bør indgå en helhedsvurdering af ansøgerens situation, jf. § 5 i retssikkerhedsloven, ligesom kommunen må vurdere, om andre befordringsordninger i rimeligt omfang kan tilgodese ansøgerens kørselsbehov.

Oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold, herunder om ansøgeren har midler til at afholde afdrag og driftsudgifter til bilen, kan ikke alene begrunde et afslag efter bilbekendtgørelsens §§ 1-3, når ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for støtte til køb af bil (Se SM C-5-01 – Ankestyrelsen fandt, at »oplysninger om en ansøgers økonomiske forhold, herunder om ansøger havde midler til at afholde afdrag og driftsudgifter til bil, kunne indgå i vurderingen, men ikke alene begrunde afslag på støtte til køb af bil med henvisning til, at det samlede kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre kørselsordninger.«)

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)

117. I medfør af servicelovens § 70 a, er der etableret en uvildig konsulentordning for personer med en funktionsnedsættelse. Konsulentordningen yder gratis rådgivning og vejledning i sager, hvor der er opstået uenighed mellem borger og myndigheder om behandlingen af en sag.

Konsulentordningens opgave er at bidrage til, at selve sagsbehandlingen og samarbejdet mellem borger og myndighed forløber bedst muligt.

Det ligger uden for Konsulentordningens opgaver at rådgive om – eller tage stilling til - om en ansøger konkret opfylder betingelserne for at opnå støtte til køb eller indretning af bil.

DUKH kan ikke fungere som bisidder eller afgøre konkrete sager. DUKH skal samarbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på handicapområdet og opsamle og formidle erfaringer på området.

Den Uvildige Konsulentordning for Handicappede, DUKH, har adresse: Banegårdspladsen 2, 2. sal Postbox 284, 6000 Kolding, tlf. nr. 76301930, fax. nr. 75542669, e.mail: mail@dukh.dk.

Kapitel 17

Regulering

Serviceloven: § 136, stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Bekendtgørelsen: § 20. De beløb, der er nævnt i §§ 5-6 og § 10, stk. 2, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene i §§ 5-6, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1000.

Årlig regulering

118. Beløbene for låneramme, indkomstgrundlag og tilskud til automatisk transmission reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Socialministeriet offentliggør de regulerede beløb sammen med en række andre sociale ydelser (Vejledning om regulering af satser på det sociale område).